I løbet af efteråret 2017 rykker ingeniørerne fra Rambøll Olie & Gas ind i et nybyggeri på Bavnehøj i Esbjerg, hvor Cocios chokolademælk tidligere blev produceret. Det 10.775 kvm store byggeri opføres i 7 etager.

Bag byggeriet af Rambølls kommende domicil i Esbjerg står entreprenør- og ejendomsudviklingskoncernen Casa og PFA Ejendomme, der er investor i det 200 millioner kr. dyre projekt.

Teknisk chef i Casa Jan Mortensen understreger, at tidsfaktoren er altafgørende i et stort byggeprojekt. Han aftalte tidligt med nøglepersoner inden for byplan og byggesag i Esbjerg Kommune, hvornår de vigtige godkendelser skulle foreligge, så ingeniører og arkitekter kunne aktiveres, og der kunne foretages indkøb til det krævende byggeprojekt.

NB! ESBJERG investerer 24 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 11. oktober 2016.

Byrådet godkendte den ændrede lokalplan for området den 15. juni 2015, og godt 2 måneder senere forelå byggetilladelsen – begge på de aftalte tidspunkter.

- Det er vigtigt at have kommunen med som en medspiller, både når det gælder lokalplan og byggetilladelse, og det har i høj grad været tilfældet. Vi havde fra begyndelsen en dialog med de faste medarbejdere, der blev sat på sagen, vi fik at vide, hvad vi skulle indsende og hvornår, og den videre dialog blev fastlagt. Dette har været en ren solstrålehistorie, siger Jan Mortensen.

NB! HOLSTEBRO investerer 9 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 10. maj 2016.

Med 7 etager fordelt på 3 vinger, fuld kælder og den høje placering på Cocio-grunden er Rambøll Olie & Gas’ nye domicil et projekt, der kræver nøje planlægning af kraner, logistik og andre forhold. Det viste sig endvidere, at jordbundsforholdene var vanskelige og krævede nøjere undersøgelse.

Hverken CASA eller Rambøll Olie & Gas er herrer over, at olieprisen siden beslutningen om byggeriet i efteråret 2014 er faldet dramatisk. Det har dog ikke ændret på de langsigtede forudsætninger.

NB! Fremtidsplaner for Fredericia 2017-2025. Konferencen afholdes d. 3. november 2016.

- Vi ønsker med det nye domicil at have plads til vores vækst på længere sigt. På grund af den lavere oliepris har vi ikke haft den vækst, vi havde ventet, da vi tog beslutningen, men det har hele tiden været meningen, at vi fra begyndelsen skulle have 1, 2 eller 3 lejere. Vi har i processen haft en positiv dialog med Esbjerg Kommune, der har været optaget af at finde løsninger, som begge parter kunne leve med, siger administrerende direktør John Sørensen, Rambøll Olie & Gas.

Rambøll-divisionen beskæftiger efter tilpasninger i 2015 850 medarbejdere, heraf 300 i Esbjerg.   


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne