25hours Hotel Papirøen på Papirøen i Københavns Havn er nu åbnet, og bygningen er overdraget til den tyske investor Union Investment’s holdings.    

Union Investment’s holdings købte bygningen, da den endnu var i planlægningsfasen, i 2022 gennem sit fond UniInstitutional European Real Estate. Sælgeren var udviklingsselskabet Christiansholms Ø, et joint venture mellem Danica Pension og projektudviklerne Nordkranen og Unionkul.

Det bliver dog hoteloperatør KNSA Hospitality Kopenhagen der har lejet hotellet og vil drive det i de kommende 25 år under 25hours Hotels brand.

Den tyske kæde 25hours Hotels har gjort sit entre i København i marts 2002, hvor kæden åbnede sit første hotel ”25hours Hotel Indre By,”  tæt på Rundetårn. Hotellet har 243 værelser.

Hotellet på Papirøen har 128 værelser og omfatter en asiatisk restaurant, en café og en Sky Bar på øverste etage. Der er også 3 arrangementsrum.

Færdiggørelsen af 25hours Hotel Papirøen betyder, at et attraktivt nybyggeri er blevet føjet til vores portefølje, som vil levere stabile, langsigtede indtægter. København er et af Europas bedste hotelmarkeder med høje belægningsniveauer og attraktive priser. Alene på Papirøen forventes der i fremtiden op til 1,9 millioner besøgende om året, siger Andreas Löcher, chef of Investment Management Operational i Union Investment.

25hours Hotels er en del af Ennismore, en hotelvirksomhed med rod i kultur og kreative netværk. Ennismore er et joint venture med Accor, der blev dannet i 2021.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS