Politikerne i Odense er på vej med grundkapital til 6 projekter med i alt 136 almene seniorboliger.

Politikerne i by- og kulturudvalget i Odense har besluttet at afsætte penge til 6 nye projekter med seniorboliger. Det kunne rådmand for By- og Kulturforvaltningen, Søren Windell (K), oplyse i forbindelse med vedtagelsen af en ny bystrategi for Odense Kommune på det seneste byrådsmøde.

- Jeg vil dele den glædelige nyhed, at vi i dag (den 8. november 2023, red.) i by- og kulturudvalget har tildelt penge til 136 nye seniorboliger i grundkapital, sagde lød det fra rådmanden.

Bofællesskaber for seniorerne. Konferencen afholdes den 21. marts 2024.

Forvaltningen har i alt modtaget 12 forslag til seniorboligprojekter fra boligorganisationer i kommunen. Herefter er 6 projektforslag med tilsammen 163 boliger blevet udvalgt. Der anbefales dog reduktion af antallet af boliger, så der samlet bliver bygget 136 nye seniorboliger.

Det foreløbige tilsagn er betinget af, at boligorganisationen søger og opnår godkendelse af projektet, som er selve ansøgningen, senest i 2028. Godkendelsen forudsætter, at grundkøb, lokalplan og andre betingelser i støttebekendtgørelsen er på plads på dette tidspunkt.

By- og Kulturforvaltningen har foreløbigt godkendt grundkapital på op til 23,5 millioner kr. til:

  1. Arbejdernes Boligforening til opførelse af op til 36 boliger på en storparcel på Bellinge Fælled, købstilbud af grund ejet af kommunen er godkendt den 2. november 2022 af byrådet.
  2. Fyns Almennyttige Boligselskab til opførelse af 30 boliger Sandkæret på en kommunal grund i Højby.
  3. Fyns Almennyttige Boligselskab til opførelse af 12 boliger på egen matrikel på Bredalsvej afd. 32.
  4. Civica til opførelse af 14 boliger Hjortevej i Korup på en privat ejet grund.
  5. Kristiansdal Boligforening til opførelse af 32 boliger på egen matrikel på Fuglsang afd. 62.
  6. Kristiansdal Boligforening til opførelse af 12 boliger på egen matrikel på Lille Glasvej afd. 64.

De 6 projektforslag indeholdt oprindeligt i alt 163 boliger, og der anbefales reduktion af antallet af boliger op til 136.

Projekt 3 indeholdt oprindeligt 24 boliger, men anbefales indstillet med 12 boliger. Projekt 3 indholdt oprindeligt 29 boliger, men anbefales med 14 boliger. Projekterne 1, 2, 5 og 6 anbefales indstilles med ønskede antal boliger.

Boligorganisationerne i projekt 3 og 4, har mulighed for at supplere boligantallet med familieboliger som følge af byrådets beslutning om, at der skal bygges 1.000 nye almene boliger frem mod 2029 som erstatning for de 1.000 almene boliger, der rives ned i Vollsmose.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Fra 1. januar: Nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS