Ny projektchef i Dansk Boligbygs afdeling i Roskilde kommer med over 30 års erfaring med ledelse i håndværks- og byggebranchen. Hans første opgave bliver at få Dansk Boligbygs store boligbyggeri i Skovlunde Bymidte færdiggjort og afleveret.

Henrik Højman er den 1. september 2023 tiltrådt stillingen som projektchef i Dansk Boligbygs afdeling i Roskilde. 

Henrik Højman er blevet tilknyttet et stort projekt i Skovlunde Bymidte, hvor Dansk Boligbyg opfører 168 boliger fordelt på i alt 13.500 kvm for 1927 Estate i totalentreprise.

De 168 boliger er fordelt med 106 etageboliger og 62 rækkehuse, hvor etageejendommen har 4 etager, og rækkehusene rejser sig i variationer af 3-4 etager. Projektet skal certificeres til DGNB Guld.

Omdannelse af erhverv til bolig. Konferencen afholdes den 7. november 2023.

- At få projektet i Skovlunde færdigt bliver en spændende udfordring. Jeg trives med komplekse opgaver, hvor løsningen kræver noget ekstra fra mig, for når det hele så lykkes, og vi afleverer et projekt, som bygherre, rådgivere, samarbejdspartnere og jeg selv er glad for og stolt af, giver det et godt skud adrenalin og en øget tilfredshed, siger Henrik Højman.

Med en uddannelse som tømrer, grundlagde Henrik Højman sit eget tømrerfirma i starten af 90’erne og var chef for op til 40 medarbejdere i godt 10 år. Herefter har han arbejdet som afdelingsleder, projektleder og projektchef i flere entreprenørfirmaer blandt andet Juul & Nielsen og Jönsson, oplyser Dansk Boligbyg.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.