ATP Ejendomme og FSB har udarbejdet en ny model for samarbejdet, når almene boliger er en del af privat boligbyggeri.

Modellen, som er udviklet af ATP Ejendomme og Københavns største almene boligselskab FSB, er baseret på den delegerede bygherremodel, og har allerede bevist sit værd på byggeriet Kanalgården i Ørestad.

- Samarbejdet understøtter skabelsen af den blandede by, hvor boligområderne indeholder forskellige bo-ligtyper. Almene boliger samt private ejer- og lejeboliger ligger side om side, Det skaber varierede og mangfoldige boligområder, siger administrerende direktør Bjarne Larsson fra FSB.

Byggeriet Kanalgården tager udgangspunkt i at bygherren og det almene boligselskab træffer beslutninger i fællesskab ud fra et langsigtet perspektiv med et særligt fokus på at lette den fremtidige drift og vedligeholdelse af ejendommen.

Under byggeriet prioriteres tryghed for boligselskabet, da bygherren påtager sig den økonomiske risiko for byggeriet, da boligselskabet betaler først bygherren, når boligerne er indflytningsklare.

Plejeboliger for 25 milliarder kr. Konferencen afholdes den 9. april 2024.

Ifølge ATP Ejendomme og FSB har samarbejdsmodellen potentialet til at realisere byggeprojekter, der ellers ikke ville have været mulige.

- For få år siden havde ingen nok forestillet sig, at private virksomheder og non-profit-organisationer, som fsb, skulle arbejde sammen om at bygge nye boliger. To forskellige mindset skulle forenes i ét boligområde. Men med åbenhed og god dialog har det vist sig, at det kan lade sig gøre at arbejde sammen om kvalitetsbyggeri og velfungerende boligområder, siger Bjarne Larsson.

Kanalgaarden, et boligbyggeri i Ørestad, har fungeret som pilotprojekt for modellen. Byggeriet står færdigt i 2025, men modellen har allerede bevist sit værd gennem den indledende proces.

- Det er i planlægnings- og opstartsfasen, at et byggeri og projektsamarbejde for alvor tryktestes. Når den indledende tidsplan og budgetterne holder, er resten udførelse. Jeg er derfor tilfreds med, at modellen har vist sit værd og på længere sigt vil være egnet til opskalering, fortæller Martin Vang Hansen, administrerende direktør i ATP Ejendomme.

Seniorbofællesskaber. Konferencen afholdes den 21. marts 2024.

Med et areal på 17.330 kvm og med plads til 265 ungdoms-, familie-, senior- og handicapvenlige boliger, repræsenterer Kanalgården en repræsentativ vision for fremtidens boligbyggeri i København. Ejendommen bliver DGNB-certificeret til Guld.

Den nye model er ikke nødvendigvis det rigtige for alle bygherrer. For at lykkes skal begge parter være enige om en række aftaleelementer, og det kan ikke tages for givet, at modellen kan rulles automatisk ud på alle nye boligprojekter i København.

- Det er ikke en god løsning for ejendomsudviklere, som ikke ønsker at være langsigtede ejere af de ejendomme, de investerer i. Vi bygger for at beholde, og det gør fsb også, så for os er den langsigtede løsning ofte også den mest naturlige løsning. Et langsigtet samarbejde med en almen aktør som fsb er derfor på ingen måde en hindring for os. Tværtimod, siger Martin Vang Hansen.


Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Afholdes 11. marts 2025

Klokken 09.00 - 13.05

Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København


Baggrund

Danmarks Statistik vurderer at der frem til 2030 vil være 170.000 flere ældre over 80 år, og selvom stadig flere klarer sig hjemme vil byggeriet af plejehjem være markant.

Markedet for private plejehjem i Danmark forudses derfor at være meget stort.

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.