Selvom første spadestik først bliver taget i 2024, står det allerede nu klart beskrevet, hvordan det skal være at leve, bo og arbejde i Kildedal By.

Bylivsplanen for Kildedal By viser, hvordan fællesskaber og fælles mødesteder er tænkt ind, finansieret og i gang, allerede når de første indflyttere sætter nøglen i låsen.

Gennem byen løber Kildedalen - byens fælles park og naturens hovedvej i Kildedal By. Rundt om i byen samler borgere og besøgende sig omkring udekøkkenet, dyrker jorden, får pulsen op, nørder i reparationsværkstederne, nyder udsigten fra udsigtstårnet på toppen af bakken og gør klar til ugens fællesspisninger.
De fælles faciliteter indgår alle i Bylivsplanen, der som en vigtig milepæl i arbejdet med at skabe en ny by skal få bylivet i Kildedal By til at blomstre, samtidig med, at den nye by vokser frem.

- En by og et godt sted at leve er meget mere end en byggegrund i den rigtige størrelse. I Kildedal By begynder vi med at investere i naturen og i faciliteter og fællesskaber for de mennesker, der skal bo sammen. Når vi skaber rammerne om det gode liv så tidligt, er fundamentet på plads, allerede inden vi tager de første spadestik. Jeg kan næsten ikke vente til den dag, vi mødes til den første fællesspisning i Kildedal By, siger Siv Raun Andersen, by- og bæredygtighedschef i Kildedal P/S, der udvikler den nye by.

Bylivsplanen tager fat i de forskellige delområder i Kildedal By og beskriver, hvordan de hver især bidrager til fællesskaberne, en natur i balance og muligheden for at leve et sundt liv.

Samtidig præciserer planen, at de kommende bygherrer skal reservere 1 procent af deres arealer til fælles funktioner og betale til et fælles kunstprogram. Som noget helt unikt bliver der også ansat 2 byværter, der skal sætte fælles aktiviteter i gang og sikre, at fællesfunktionerne fungerer og bliver vedligeholdt. Værterne har også en særlig rolle i forhold til at arbejde for deleøkonomi, fokus på ressourcer og formidling om bæredygtighed og natur.

Sølvkysten på Amager: Nye store projekter

Byværterne er en del af en overordnet fælles grundejerforening for hele Kildedal By, som skal drifte fysiske anlæg og kultur og bæredygtighed - og som er med til at sikre, at intentionerne i Bylivsplanen fortsætter, når byen står færdig - forventeligt omkring 2035.

- Det er fantastisk vigtigt, at vi har nogle ankerpersoner, som kan være med til at udvikle og drive fællesskaberne frem. Vi tror på, at rigtig mange ting vil ske af sig selv, ganske enkelt fordi faciliteterne er der. Men værterne får en vigtig rolle i at skabe de bedste betingelser for byens pionerer, så deres idéer kan komme flest muligt til gavn, siger Siv Raun Andersen.

Fuldt færdigbygget vil Kildedal By have godt 2.000 boliger og 5.000 arbejdspladser indenfor især life science og videnstunge erhverv.

De mange arbejdspladser skal ikke ligge døde hen efter fyraften, men tværtimod kunne bruges aktivt af beboerne, dels for at udnytte ressourcerne bedst muligt, dels for at sikre liv i byen. Det kan være, at beboerne kan købe overskydende mad med hjem fra kantinen eller bruge fitnessrummet om aftenen. På samme måde kan medarbejderne tage del i de mange aktiviteter, der foregår i byen eller benytte aktivitetsruterne til en frisk pause.

- Det er bedre for kloden, når vi deles om ressourcerne. Samtidig fremmer vi fællesskaberne, når vi deler funktionerne mellem os - også på tværs af virksomheder og boliger. Det tror vi på, vil være attraktivt for både kommende beboere og arbejdspladser. Kildedal By skaber rammerne om et sundt liv, hvor vi gør det enkelt at være en del af fællesskabet og svært at være ensom, slutter projektdirektør for Kildedal P/S Tim E. Halvorsen.

 


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter