I august 2024 tiltræder Jan Kristensen som ny adm. direktør for C.W. Obel Ejendomme og Obel-LFI Ejendomme.

I forlængelse af tidligere meddelelse om, at Torben Black efter 10 år som adm. direktør ønsker at stoppe i C.W. Obel Ejendomme i 2024, kan firmaet nu meddele, at Jan Kristensen i august 2024 tiltræder som ny adm. direktør for C.W. Obel Ejendomme og Obel-LFI Ejendomme.

Direktionen består herefter af Jan Kristensen og Stella Jacobsson.

Jan Kristensen er velkendt i ejendomsbranchen, ikke mindst som mangeårig partner i Sadolin & Albæk og Colliers samt senest som adm. direktør for ALFA Development.

"Det er med stor glæde, at Jan Kristensen indtræder i direktionen i C.W. Obel Ejendomme og Obel-LFI Ejendomme. Jan har de rette kompetencer og et bredt erfaringsgrundlag fra mange år på ledende poster i branchen. Med Jan i direktionen ser vi frem til at fortsætte den positive udvikling for C.W. Obel Ejendomme og Obel-LFI Ejendomme,” udtaler Anders Obel, koncernchef og formand for C.W. Obel Ejendomme.

”For mig har C.W. Obel Ejendomme altid fremstået som en professionel og veldrevet virksomhed med stærke værdier og kompetente medarbejdere. Jeg går til opgaven med stor ydmyghed, og er stolt over at være betroet ansvaret. Jeg glæder mig utrolig meget til at fortsætte den positive udvikling i samarbejde med selskabets medarbejdere", siger Jan Kristensen.

C.W. Obel Ejendomme forvalter erhvervs- og boligejendomme for godt 11 milliarder kr. 85 procent af porteføljen er beliggende i København og resten i Aalborg.

Porteføljen fordeles med 7 milliarder kr. ejet af C.W. Obel Ejendomme selv og godt 4 milliarder kr., der ejes i et 50:50 joint venture med Lundbeckfonden.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.