Byrådet i Køge har givet grønt lys til, at projekteringen af byggemodningen af 2 boligområder i Møllebankerne kan sættes i gang. Det betyder, at op til 55 parcelhusgrunde bliver klar til muligt salg, når byggemodningen er afsluttet.
Konference: Køge: De store projekter
- Jeg er meget glad for, at vi snart vil kunne byde endnu flere borgere velkommen i vores kommune, denne gang ved Møllebankerne i Borup. Naturen er tænkt ind i byggeplanerne, så hele området bindes sammen af grønne områder og stisystemer. I nærheden er der lokalt bymiljø i hyggelige Borup, som også har egen station og tog til København, og dermed forener området nogle af de bedste ting ved at bo i Køge Kommune, siger borgmester i Køge Kommune Marie Stærke.
Når byggemodningen er afsluttet, vil der både være rækkehusbebyggelser og matrikler til parcelhuse i Møllebankerne ved Borup.