Bauhaus åbnede i Hillerød tilbage i 2008, og hele huset har nu fået en gennemgribende renovering med en ny indretning, der gør det lettere for kunderne at orientere sig og gå målrettet efter den ønskede afdeling. Samtidig udnytter den nye indretning pladsen meget bedre, og flere afdelinger er derfor udvidet betydeligt.
- Vi har investeret et 2-cifret millionbeløb i renoveringen, så huset er som forvandlet. Vi er fantastisk glade for den nye indretning, der giver store fordele for kunder, medarbejdere og miljøet. I forbindelse med renoveringen har vi også energioptimeret, og den indsats betyder en besparelse på el og varme på hele 40 procent, fortæller Mads Jørgensen, administrerende direktør Bauhaus Danmark.
Hillerød - projekter og byggeri til 2030. Konferencen afholdes den 3. maj 2023.
Det er ingen hemmelighed, at renoveringen har betydet en del besvær for kunder og medarbejdere, men varehuschef Frank Baltzer glæder sig over, hvor godt byggeperioden er forløbet.
- Jeg er pavestolt over mine medarbejdere, fordi de har skruet op for kundeservicen. Samtidig sender jeg en stor tak til vores kunder, som har været forbavsende tålmodige og overbærende, når vi for eksempel lige har skullet lede lidt efter en vare, siger varehuschef Frank Baltzer.