På hjørnet af Lundtoftegade og Hillerødgade på Nørrebro i København ligger en ejendom fra 1906 med 40 andelslejligheder. Ejendommen har gennem 5 år været gennem flere renoveringer.
- Renovering med store stilladser hele vejen rundt og håndværkere inde i folks boliger er selvfølgelig anstrengende- især i en periode med corona, hvor mange har arbejdet hjemmefra. Men det hjælper på det, når vi ser på bygningen i dag. Vi er i mål med en række projekter, og alle virker tilfredse, siger formand for andelsforeningen AB Falcken, Boye Schnack, som har boet i ejendommen i 31 år og været formand i 7 år.
Boye Schnack er tilfreds med styringen af projekterne, som rådgiveren Gaihede, ingeniører & arkitekter, stod for.
Bygningskortlægning forud for renovering og nedrivning. Kurset afholdes den 16. november 2021.
- Vi havde ikke kunnet klare os uden dem. Jeg vil på det kraftigste anbefale at samarbejde med en rådgiver, hvis man sidder i en bestyrelse og skal i gang med en større renovering. Vi er jo ikke professionelle, og renoveringer er komplekse, så det ville aldrig være gået godt uden en rådgiver, siger han.
Han fremhæver også samarbejdet mellem bygherre, rådgiver, administratoren NewSec og byggefirmaet Byens Tag & Facade, der blev valgt som den udførende entreprenør på opgaven.
CITY og VESTERBRO i Københavns store projekter. Konferencen afholdes den 25. november 2021.
Da Boye blev formand for 7 år siden, fandt han via landsorganisationen for andelsboligforeninger ABF frem til, at AB Falcken havde brug for en såkaldt vedligeholdelsesplan. Han kontaktede rådgiveren Gaihede, ingeniører & arkitekter, der foretog et grundigt tjek af hele ejendommen og lavede en vedligeholdelsesplan for de kommende år.
Igennem de senere år gennemførte foreningen en række renoveringsprojekter. Foreningen havde ingen opsparing, så den har lånt til projekterne. Alt i alt er boligafgiften, som det hedder på andelsboligområdet, steget fra et lavt niveau med 8 procent 6 år i træk, hver gang støttet af generalforsamlingen, som udmærket kunne se vigtigheden af de væsentlige renoveringsprojekter.
Nordhavn - udviklingsplaner, Nordhavnstunnel, Lynette-øen og Refshaleøen. Konferencen afholdes den 2. marts 2022.
Boye Schnack er glad for forløbet af renoveringen. Undervejs i renoveringen har der dog været overraskelser, som der altid gemmer sig i ældre ejendomme.
Blandt andet fandt rådgiveren hussvamp i en del af tagkonstruktionen og ned i 2 af de øverste lejligheder. Her var man nødt til at genhuse beboerne, mens træbjælker og andre materialer med hussvamp og i nærheden af den blev fjernet. Det var en udfordring, men han er lettet over, at det blev fundet.
Nyeste udvikling i træbyggeri. Konferencen afholdes den 3. maj 2022.
- I ældre ejendomme er der mange overraskelser. Men alt er blevet håndteret. Og vi er blevet indviet i tingene af rådgiveren, så vi altid var velinformerede siger Boye Schnack.
Ejendommen er bevaringsværdig, så der skal tages særlige hensyn i forbindelse med renovering.
Andelsboliger: Udvikling og ejendomskøb. Konferencen afholdes den 21. april 2022.
En af rådgiverne – en arkitekt, der var på sagen, fandt frem til de oprindelige tegninger i byggesagsarkivet i København. Her opdagede han noget særligt. Huset var oprindeligt opført med flere friser og ornamenter på facaden mod gaden. Mange af dem var nu væk og glemt efter mange års slid på ejendommen.
Nye friser blev produceret efter de gamle tegninger, og giver nu bygningen en hel særlig facade.