Fondsmidler sikrer renovering af slottet indvendig for 16 millioner kr. Ny tilbygning bag det 435 år gamle slot er desuden på tegnebrættet.

Efter snart 12 års arbejde er det lykkedes for Marienlyst Slots Venner at skaffe midler til at gennemføre en indvendig renovering af Marienlyst Slot. På den baggrund kan Helsingør Kommune og Marienlyst Slots Venner nu indgå aftale om leje af slottet, skriver kommunen.

Aftalen betyder, at renoveringen af slottet indvendigt snart kan begynde. Ligeledes vil Marienlyst Slots Venner søge yderligere fondsmidler til at opføre en ny tilbygning bag slottet og til at renovere Jardins parterrehave samt den romantiske have.

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har doneret 10,9 millioner kr. til projektet, mens Augustinus Fonden har doneret 5,2 millioner kr. til renoveringen af slottet.

- Vi er utroligt glade for, at vores arbejde nu har udmøntet sig i en aftale med Helsingør Kommune om lejen af Marienlyst Slot, udtaler formand for Marienlyst Slot, Michael Brostrøm.

Udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Konferencen afholdes den 29. november 2023.

Marienlyst Slot blev oprindeligt opført i 1588 af Frederik II som lystslot og jagthave for den kongelige familie i sammenhæng med Kronborg Slot. Slottets nuværende udformning tilskrives den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at Marienlyst Slot kan flette sig rigtig godt ind i kommunens samlede satsning på kulturoplevelser, og jeg ser meget frem til at besøge slottet, når dørene atter kan slås op for både kommunens borgere og besøgende udefra, udtaler borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær (K).

Slottet ejes af Helsingør Kommune og drives i dag som en afdeling af Helsingør Kommunes Museer. Renoveringen forventes at begynde inden årets udgang.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS