Arkitekt- og ingeniørhuset har nu sammen med entreprenørselskab for første gang vundet en arkitektkonkurrence i et udbud – et DGNB Guld-certificeret børnehus med en samlet anlægssum på over 25 millioner kr.

For et år siden blev tidligere BK Nord og arkitektfirmaet No.57 samlet under ét tag med henblik på at danne en stærk totalleverandør af arkitekt-, ingeniør- og bygningsrådgivning med fokus på at understøtte det bæredygtige byggeri og DGNB-certificeret projekter. Nu udmønter den ambitiøse strategi sig i et helt konkret projekt – nemlig som medleverandør på totalentreprisen på Børnehuset Fuglsang i Rebild kommune med en anlægssum på over 25 millioner kr.

Det er første gang, at BK Nord deltager i denne type udbud, og nu har det rådgivende arkitekt- og ingeniørfirma sammen med Bjerregaard & Vigel Pedersen vundet blandt 11 deltagere, herunder en række firmaer, der i forvejen er specialiseret i børnehavebyggeri.

Aalborgs massive udviklingsprojekter. Konferencen afholdes den 26. september 2024.

- Det understreger, at vi tænkte rigtigt, da vi samlede vores kompetencer i det ”nye BK Nord” og et bevis på, at vi har succes med at udvikle os til en stærk totalrådgiver med store kompetencer indenfor byggeriets faggrupper, herunder DGNB-certificeret byggeri, udtaler Henrik Pedersen, salgs- og udviklingschef i BK Nord

Rebild Kommune udvalgte 3 af de 11 ansøgere til den prækvalificerende runde, men anden runde blev imidlertid aldrig gennemført. Bjerregaard & Vigel Pedersen og BK Nords projektforslag nåede nemlig umiddelbart til tops, og vandt dermed også over andre virksomheder, der er specialiseret i børnehavebyggeri.

Det bæredygtige børnehus i Rebild kommune skal ligge i Støvring og forventes at blive færdigstillet i februar 2025. Træbyggeriet skiller sig ud på flere fronter, og kommer blandt andet til at indeholde en række bæredygtige materialer, der ikke tidligere er set i lignende projekter.

Det drejer sig blandt andet om en facadebeklædningen ”Sature” i silikatimprægneret træ fra Frøslev Træ, hvilket indebærer, at der ikke er anvendt trykimprægneret træ med skadelige kemikalier i byggeriet.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.