EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har fundet lejer til 2.300 kvm og skal udleje yderligere 6 lejemål i nordjysk butikscenter.

Den velgørende forening Charity har netop lejet 2.300 kvm i City Centret i Støvring. Her vil foreningen blandt andet åbne en genbrugsbutik.

- Vi har lejet over 2.000 kvm, som tidligere var Meny og tøjforretning. Halvdelen af kvadratmeterne skal laves om til stor flot genbrugsbutik, som skal skabe nyt liv i både City Centret og i Støvring som by. Derudover vil vi etablere Folkets Hus, et cafékoncept, hvor Gud og hver mand kan komme forbi til en kop kaffe eller andet godt. De resterende kvadratmeter er ikke fastlåst til noget endnu, fortæller siger David Klit, formand for Charity.

Konference: Horsens: De store investeringer

Hvis alt går efter planen, åbner den nye genbrugsbutik i City Centret Støvring den 1. oktober 2023.

Støvring er den største by i Rebild Kommune indbyggermæssigt med ca. 9.000 indbyggere.

EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har formidlet udlejningen og skal nu også finde flere lejere til yderligere 6 lejemål i centeret.

- Sagen var en skuffesag. Vi kender David Klit og Charity fra tidligere sager og har hjulpet dem med at finde lokaler til deres forskellige projekter, så vi ville selvfølgelig gerne hjælpe dem med denne sag også. Efter vi har løst opgaven, er det endt så vi har fået de resterende seks tomme lejemål med mulighed for butik, klinik eller kontor i City Centret på hylden, siger Jeppe Leth, erhvervsmægler hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne