Ifølge Nordjyske kommer PWH Ejendomme, der ejes af Jørgen Guldbæk Pedersen og hans søn, Mads Guldbæk Jensen, ud af 2021/22 med et overskud efter skat på 92 millioner kr. Koncernen kommer ud af 2021/22 med et resultat på 77 millioner kr.
Siden 1980'erne har PWH Ejendomme købt ejendomme med centrale beliggenheder i Aalborg og København samt på Frederiksberg for 1,1 milliarder kr. Koncernens pPortefølje havde i 2021 en værdi på 1,95 milliarder kr., men nu er den steget til 2,01 milliarder kr.
Ejendommene er blandt andet blevet værdireguleret med godt 62 millioner kr.
Af ledelsesberetningen fremgår det, at den samlede værdiregulering kan primært henføres til stigende driftsresultater baseret på kommende års lejereguleringer på 3-4 procent. En del af årets værdiregulering kan dog henføres til 2 enkelte ejendomme, hvor årets værdiregulering er baseret på et ændret afkastkrav som følge af større efterspørgsel på ejendomstypen, lyder det.
Aalborg investerer i byudvikling. Konferencen afholdes den 27. april 2023.
"Det er ledelsens vurdering, at ejendommenes værdiansættelse er i overensstemmelse med den aktuelle markedsværdi af ejendomsporteføljen. Markederne er illikvide, hvilket medfører større usikkerhed omkring markedsværdierne. Det er ledelsens vurdering, at afkastkravene for boligudlejningsejendomme er uændret i regnskabsperioden men at der er forøget usikkerhed herom", lyder det i ledelsesberetningen.
Med basis i PWH Ejendommes solide økonomi udnyttede Jørgen Guldbæk ifølge Nordjyske de muligheder, der opstod under finanskrisen fra 2008, til massive opkøb af ejendomme.
Koncernens gennemsnitlige afkastprocent er opgjort til 2,72 procent for ejendommene i Aalborg og 2 procent for ejendommene beliggende i hovedstaden.