Efter mange år med tomme lokaler, har Magasin solgt ejendommen Vestergade 26-28 centralt på gågaden i Odense. Ejendommen indgik i handlen fra efteråret 2022, hvor Magasin købte sine stormagasiner tilbage af ATP Ejendomme og PensionDanmark.

Magasin har frasolgt ejendommen Vestergade 26-28 i Odense, der er naboejendom til deres stormagasin i byen. Køber ønsker i første omgang at være anonym, men har købt ejendommen med henblik på at udnytte ejendommens fulde potentiale. Magasin glædes over, at der kommer liv i naboejendommen igen.

Morten Nielsen, der er partner hos Nordicals Odense har formidlet ejendommen, og han ser med spænding på den udvikling, ejendommen står overfor.

- Vi er begejstrede over at have været medvirkende til, at der igen kommer liv, i en af de mest ikoniske ejendomme i bybilledet i Odense. Fra køber blev præsenteret for muligheden, har processen været hurtig og effektiv, hvilket helt klart kan tilskrives køber og sælgers professionelle tilgang til sagen. Vi glæder os til at følge projektet og den udvikling, ejendommen står over for, fortæller Morten Nielsen.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence. Kurset afholdes den 5. marts 2024.

Han tilføjer, at projektsalget vil få betydning for hele området omkring ejendommen.

- Det kommer til at løfte hele området omkring Klingenberg og Pogestræde, fordi passagen mellem Vestergade og Pogestræde bliver gjort mere attraktiv, og det vil generelt bidrage med mere liv, siger Morten Nielsen.

Ejendommen indgik i handlen fra efteråret 2022, hvor Magasin købte sine stormagasiner i København, Lyngby, Aarhus og Odense tilbage af ATP Ejendomme og PensionDanmark. Bygningen, som er opført i 1869, råder over et samlet erhvervsareal på lidt over 3.300 kvm.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne