Nemlig.com har i det meste af 2023 har oplevet en vækst på over 20 procent sammenlignet med sidste år. Størstedelen af denne vækst ligger på Sjælland, og derfor samler selskabet igen alle aktiviteter omkring pakning af kundeordrer i  Brøndby.

I oktober 2022 åbnede Nemlig.com deres andet varehus i Danmark i Aarhus, men nu lukkes det ned igen. Nemlig.com samler i stedet sine aktiviteter omkring pakning af alle kundeordrer i det store varehus i Brøndby, og dermed lukkes der ned for disse aktiviteter i varehuset i Aarhus.

- Salget i Jylland har desværre ikke udviklet sig lige så hurtigt som forventet, selvom vi med åbningen af vores nye varehus i Aarhus for et år siden blandt andet introducerede markant kortere tid fra bestilling til levering, ligesom vi igennem det sidste år har kørt med en skarp prisprofil med prismatch mod discount. Vi er derfor kommet til den konklusion, at det vil tage væsentlig længere tid at opnå en volumen, der kan retfærdiggøre omkostningerne ved at drive vores nye varehus i Aarhus, hvorfor vi over de kommende måneder flytter pakningen af varerne tilbage til vores varehus i Brøndby, siger Stefan Plenge, administrerende direktør i Nemlig.

Ændringen af den interne logistik gør, at Nemlig nedbringer sine logistikomkostninger betydeligt, hvilket onlinesupermarkedet nu vil bruge til at øge sine investeringer i andre dele af forretningen.

Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 22. maj 2024.

Flytning af pakningen til varehuset i Brøndby betyder, at Nemlig må nedlægge størstedelen af stillingerne i varehuset i Aarhus, men hovedparten af de berørte medarbejdere vil blive tilbudt arbejde i det andet varehus.

Jylland vil fortsat være et fokusområde for Nemlig, og det forventes, at man vil genåbne varehuset i Aarhus, når volumen har vokset sig markant større i Jylland. I mellemtiden er planen at udleje den del af varehuset, som Nemlig ikke fortsætter med at bruge.

- Vi tror fortsat, at der er et stort marked for levering af dagligvarer hjem til hoveddøren i Jylland, og derfor foretager vi også kun mindre ændringer i konceptet, når pakningen af varerne flyttes til varehuset i Brøndby i løbet af de næste par måneder, siger Stefan Plenge.

Ifølge Finans har Anders Holch Povlsen det fulde ejerskab over det 38.800 kvm store logistikcenter i Årslev.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.