Bygningen, der ejes af PensionDanmark, var tidligere Johannes Fog Designhus. Den er nu blevet renoveret og ombygget til Bruun Rasmussen Kunstauktioner, der slår dørene op til oktober.

Efter 7 måneders arbejde er det 8.000 kvm store tidligere designhus blevet renoveret og ombygget og står klar til aflevering. Den gamle Johannes Fog bygning vil frem over være Bruun Rasmussens nye domicil, hvor alle deres aktiver samles med eftersyn og showroom samt auktionshal. Dørene slås op for auktionshusets kunder i oktober 2023.

- Hos Bruun Rasmussen ser vi meget frem til at åbne vores nye domicil i Lyngby. Vi ønsker at være et tilgængeligt og åbent auktionshus med fokus på at give vores kunder den bedste oplevelse. Med de nye moderne lokaler og mange kvadratmeter har vi mulighed for at folde vingerne ud og skabe et levende kulturhus, hvor alle vores kunstområder, udstillinger, auktioner og ekspertise er samlet under ét tag. Vi glæder os til at kunne byde indenfor til oktober, siger Jakob Dupont, administrerende direktør hos Bruun Rasmussen.

Træbyggeri. Konferencen afholdes den 5. december 2023.

For at transformere bygningen til den nye lejer, er der nedrevet lette og bærende vægge, ligesom der er udført forstærkede konstruktioner. Arbejdet med nye el-installationer er udført af NCC’s egen el-afdeling. Der er installeret delvis ny VVS, ventilation og køl.

- Renoveringen er gennemført på meget kort tid, så det har krævet grundig planlægning og konstant fokus på både kvalitet og tid hele vejen igennem, siger Elsebet Kruse Johansen, der er senior projektchef i NCC’s renoveringsenhed.

Bygningens facade er blevet åbnet op med vinduer, hvor der før var lagerrum, og hvor der nu skal indrettes kontorer. Endelig er der lagt trægulve og natursten i hele bygningen.

- I PensionDanmark ønsker vi at tilbyde moderne og indbydende lejemål til erhvervskunder. NCC har hurtigt og effektivt opdateret ejendommen, så den imødekommer den nye lejers behov. Vi glæder os over resultat og til at se lejemålet anvendt som auktionshus, siger Mette Munkedal Tange, senior projektchef i PensionDanmark, der ejer bygningen.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne