ARC Group, der har arkitekt Kaare Dahlmann i ejerkredsen, står bag projektet med 15 parcelhusgrunde på mellem 700 og 1.000 kvm samt 22 dobbelthuse på Gilmosevej i Tjørring ved Herning. Projektet er tegnet af Kaare Dahlmann og af Herning Kommune navngivet Gilmosehaven. EDC Poul Erik Bech Herning står for salget af boligerne.
- Det har frem til nu været en god proces med Kaare og ARC Group. Man kan som mægler mærke på dem, at de ønsker at aflevere kvalitetsboliger og gode villagrunde på denne fremragende placering i Tjørring, hvor såvel skole, daginstitutioner som idrætsfaciliteter er i gåafstand fra de kommende boliger, udtaler Tonny Broberg fra EDC Poul Erik Bech.
Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 22. maj 2024.
- Lasse Ringaa og de øvrige mæglere fra EDC i Herning er klar til at hjælpe kunderne godt videre, og flere kunder har allerede udvist ønske om at skrive deres navne på udvalgte boliger og grunde, uddyber han.
Ifølge Kaare Dahlmann er det ARC Groups vision at skabe "velindrettede boliger i høj kvalitet til konkurrencedygtige priser".
ARC Group vil selv stå for byggeriet af de kommende dobbelthuse, hvor der blandt andet vil være mulighed for at tilkøbe en solcellepakke med batteriløsning.
Prisen på boligerne ligger på mellem 825.000 kr. og 3,2 millioner kr.