Med rådgivning fra Colliers sælger Danmarks største autogrossist sin godt 9.500 kvm store lager- og logistikejendom sydvest for Odense.

De sidste 40 år har FTZ Autodele & Værktøj haft adresse på Hvidkærvej 21 i Odense SV. Nu har de solgt ejendommen til den midtjyske ejendomskoncern Hanssen Ejendomme. Svenske Meko, som ejer FTZ, oplyser, at ejendommen er blevet solgt for 45 millioner kr.

Ifølge Morten M. Hansen, Head of Car fleet & Property hos FTZ, var salget strategisk.

- Vi har været ejer af ejendommen igennem de sidste knap 40 år, og af strategiske årsager har vi valgt at sælge bygningen, da vi opfører et nyt bæredygtigt hoveddomicil i Rørup nær E20. Vi har været meget tilfredse med Colliers’ arbejde og rådgivning i hele salgsprocessen som nu har ledt frem til et salg, udtaler han.

Ifølge Mads Mehl Mortensen, erhvervsmægler hos Colliers Fyn, er handlen et godt eksempel på den fortsatte og vedvarende efterspørgsel indenfor lager- og logistiksegmentet, særligt fra nationale investorer.

Træbyggeri. Konferencen afholdes den 5. december 2023.

- Transaktionen vidner om en fortsat god efterspørgsel indenfor industri og logistik-segmentet. Vi har i løbet af 2023 omsat mere end knap 62.000 kvm. indenfor segmenterne på Fyn, hvor markedet primært har været præget af nationale aktører. I forhold til denne ejendom var det specielt den attraktive beliggenhed med nærhed til motorvejsnettet og dermed gode transportmuligheder, der var afgørende for salget, fortæller han.

Ser man på transaktionsvolumen for industri- og logistiksegmentet, på Fyn er det tydeligt, at de danske investorer har domineret markedet igennem de seneste år. Ifølge Colliers har gennem de seneste år har været stor efterspørgsel fra nationale investorer, når det kommer til det fynske industri- og logistiksegement.

Enkelte internationale investorer er aktive, men de fylder kun 20 procent af de samlede solgte kvm i 2023 indtil videre. Det indikerer ifølge Mads Mehl Mortensen, at de internationale investorer handler færre men større ejendomme af flere kvm.

- At vi primært ser danske investorer skyldes blandt andet, at Fyn har en attraktiv beliggenhed i forhold til København og resten af Danmark. Det gør øen til et attraktivt sted for virksomheder, der ønsker at placere sig centralt i landet. Derudover er det fynske ejendomsmarked relativt stabilt og med lav risiko, hvilket gør det til et interessant sted for investorer med langsigtede interesser, slutter han.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.