I april 2023 blev der givet halvt så mange lånetilbud til boligkøb som på samme tidspunkt i 2022. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.

Danskernes interesse for at købe ny bolig var i april måned på et lavt niveau og svarer til niveauet fra slutningen af 2022 og begyndelsen af 2023. Der blev i april indhentet 2.233 lånetilbud til køb af bolig, hvilket er knap 51 procent lavere end i april 2022.

- Det er ikke usædvanligt, at færre indhenter lånetilbud til boligkøb i april måned. Det er sket flere gange de seneste år, og det kan der være en meget simpel forklaring på. Påskeferien – og banklukkedagene – kan have været medvirkende til, at færre boliginteresserede indhentede et tilbud. Typisk ser vi ellers, at flere boliger kommer på markedet i løbet af foråret, og mange danskere bruger fridagene på fremvisninger og åbent hus-arrangementer, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence.

De seneste 6 måneder har antallet af lånetilbud til boligkøb generelt været på et meget lavt niveau. Bortset fra marts 2023, hvor realkreditinstitutterne gav 3.295 lånetilbud til boligkøb, er der i perioden blevet givet mellem 2.064 og 2.429 lånetilbud til boligkøb på en måned. Til sammenligning blev der for et år siden givet mellem 4.543 og 6.485 lånetilbud til boligkøb.

- Der er flere faktorer, der kan have betydning for den fortsat lave interesse for boligkøb. Selvom boligpriserne er faldet, og der er kommet lidt mere ro på den økonomiske situation herhjemme de seneste par måneder, er renterne og stigningen i forbrugerpriserne fortsat relativt høje. Samtidig kan den generelle usikkerhed i samfundet om, hvordan økonomien vil udvikle sig den kommende tid, også have haft en dæmpende effekt på efterspørgslen efter boligkøb, siger Ane Arnth Jensen.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne