Over de næste år opfører Lærernes Pension 306 nye lejligheder i Sporbyen i Randers. Projektet forventes at stå færdigt i 2025.

Lærernes Pension står bag nyt boligprojekt i Randers. De nye lejligheder bliver opført i Engkvarteret, der er ét af Sporbyens 5 nye kvarterer.

Fabriksområdet i Sporbyen i Randers er under transformation fra den tidligere togfabrik, og er i dag ved at udvikle sig til en ny kreativ bydel, tæt på Randers Fjord og kun en kort cykeltur fra Randers Centrum.

Vejle: De store projekter. Konferencen afholdes den 23. marts 2023.

Engkvarteret vil bestå af i alt 306 lejligheder fordelt på 10 punkthuse, og der vil være både 1-, 2- og 3-værelses lejligheder. Punkthusene opføres forskudt af hinanden, så flest mulige lejere får udsigt over Randers Fjord og alle boligerne vil have egen terrasse eller altan.

Der anlægges desuden et rekreativt område med legeplads samt vild natur i hele kvarteret. Projektet opføres med henblik på at blive certificeret til DGNB Guld.

Jylland: De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 22. marts 2023.

- Det er først og fremmest en god og langsigtet investering, og lige så vigtig er det, at vi igen stiller krav til bæredygtighed ved at gå efter, at Engkvarteret bæredygtighedscertificeres med DGNB Guld og lever op til Bygningsreglementets lavenergiklasse. Ligeledes har vi et stort fokus på den sociale dagsorden, som blandt andet omfatter lærlinge og praktikanter på byggepladsen og inddragelse af lokalområdet, fortæller ejendomsdirektør i Lærernes Pension, Henrik Walther Mogensen.

Byggeriet går i gang i august 2023 og de 306 lejligheder forventes efter planen at være klar til indflytning i løbet af 2025, fordelt over 3 etaper.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køge: det store byggeboom frem til 2032