Det danske konsulenthus Globeteam gør nu klar til en stor jysk/fynsk satsning. Globeteams Holger Brøns Jensen, der har en fortid som partner og administrerende direktør for den danske del af den internationale virksomhed Asseco og som vicepræsident i KMD, skal lede Globeteams nye satsning i Jylland og på Fyn.
Han forklarer, at Aarhus bliver omdrejningspunktet for aktiviteterne i Vestdanmark.
Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 22. maj 2024.
- I dag har vi 15 konsulenter i området, som tager sig af vores over 100 kunder i det jyske og fynske område, som blandt andet tæller banker, energisektoren, fødevarevirksomheder, kommuner og regioner. Vi sigter mod at indgå samarbejde med 40 nye konsulenter over de næste 3 år. Vi er nu gået i gang med at finde de kontor- og mødefaciliteter i Aarhus, som kan blive basen for vores vækstplaner. Vores konsulenter vil delvist arbejde her og være meget ude hos vores kunder, siger Holger Brøns Jensen.
Konsulentteamet i Globeteam udgør over 200 eksperter, der støtter både offentlige og private kunder med digitaliseringsløsninger. Globeteam har mere end 1.000 projekter årligt for mere end 500 kunder, som blandt andre inkluderer et større antal C25-virksomheder.
Globeteam er delvist ejet af Kirk Kapital, som har sit hovedkvarter i Vejle.