Prestigeprojektet til 151 millioner kr. er sat på pause, og det er ramt af en række fejl og mangler.

Ifølge TV2 Øst er den halvfærdige Sundskole i Guldborgsund Kommune ramt af en række mangler og fejl. Det fremgår af en skønserklæring, som kommunen nu har modtaget.

Byggeriet af skolen gik i stå i december 2022, da totalentreprenøren Bo-Hus gik konkurs. Flere af fejlene burde ifølge kommunen være opdaget af de byggerådgivere, som kommunen selv hyrede ind til at føre justits med, at projektet blev udført som aftalt, skriver TV2 Øst.

- Der er i hvert fald nogen, der har fejlet big time i forhold til, at de er blevet tilbudt en opgave, som de har givet tilbud på, og det har man ikke leveret. Hverken på tilsyn eller kvalitet, siger Jesper Blomberg (DF), der er udvalgsformand for Børn og Skoleudvalget, til TV2 Øst.

Ifølge mediet har det ikke været muligt at få oplyst, hvilke juridiske tiltag Guldborgsund Kommune nu agter at ty til.

Milliardinvesteringer i nye skoler. Konferencen afholdes den 16. november 2023.

Blandt de de væsentligste fejl og mangler er blandt andet fugtindtrængning fra tagkonstruktion, ligesom bygningen er placeret for tæt på naboskel. Vinduerne er ikke understøttet korrekt, så vinduernes bundramme skilles fra vinduet.

Der er blevet konstateret manglende brandstop i facaden ud for betonvægge og etageadskillelse, og det er blevet konstateret, at bundremmen i træfacadekassetterne i flere tilfælde ikke var fastboltet til de indstøbte gevindstænger. Bolte var simpelthen ikke monteret eller påskruet.

Skolen var oprindeligt budgetteret til en pris på 143 millioner kr., men det blev senere hævet til 151 millioner kr.

Den 10.000 kvm store skole er tegnet af Henning Larsen og Skala Arkitekter i samarbejde med ETN Arkitekter, Autens og Artelia. I december 2022 modtog den en "WAF Award 2022".


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS