Sønderborg er en populær studieby, og Syddansk Universitet forventer op mod 500 flere studerende i Sønderborg frem mod 2027. Derfor er der behov for flere studieboliger i byen.
Kommunens teknik-, by- og boligudvalget har derfor godkendt, at der udarbejdes en lokalplan for kollegieboliger på den tidligere DSB-grund i midtbyen.
- Vi har i byrådet en vision om, at vi skal være flere borgere i Sønderborg Kommune. Flere borgere – også unge – giver styrke til vores arbejdsmarked og lokalsamfund. Med flere unge skal vi udvikle flere studieboliger, og grunden ved Mejeriet ligger centralt, tæt på midtbyens mange faciliteter, skoler og transport. Derfor er det oplagt at placere kollegieboliger her, siger formand for teknik-, by- og boligudvalget, Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti.
Omdannelse af erhverv til bolig. Konferencen afholdes den 7. november 2023.
Det er Sønderborg Kommune, der ejer grunden, der strækker sig fra Herman Bangs Gade/Mølby med de ældre garageanlæg til parkeringsområdet ved Rebslagergade. Grunden skal sælges, og køber skal derefter bygge og drive kollegiet. Forvaltningen vurderer, at der kan etableres mindst 200 studieboliger opført som etageboliger på grunden.
- Det stigende antal studerende giver behov for cirka 350 ungdoms- og studieboliger. Der arbejdes lige nu på nogle midlertidige boligløsninger sammen med boligforeningerne og Studiebolig Syd. Men vi skal sikre, at der i fremtiden er flere attraktive studieboliger. Nu sætter vi arbejdet med lokalplanen i gang, og den får en prioritet 1 på lokalplanlisten, så forvaltningen kan begynde arbejdet hurtigst muligt, siger Kristian Beuschau (S), der er næstformand for teknik-, by- og boligudvalget.
Servitutter og lokalplaner. Kurset afholdes den 7. marts 2024.
Der er i dag en lokalplan for området, men forvaltningen vurderer, at et studiebolig-projekt kræver ny lokalplan. Forvaltningen vurderer desuden, at projektet er i overensstemmelse med Kommuneplanforslaget 2023-2035, som er i høring lige nu.
Det forventes, at der på grunden vil kunne bygges i op til 6 etager. Desuden vil der blive givet mulighed for, at én enkelt bygning inden for området kan opføres i op til 8 etager