I den kommende 12 år forventes Køge Kommune at vokse med 5.274 indbyggere, så der skal bygges børnehaver, skoler og ældreboliger.
Byrådet i Køge blev på sit møde tirsdag præsenteret for befolkningsprognosen, for årene 2021 til 2033. Indbyggertallet i kommunen forventes at stige med 8,6 procent frem mod 2033, hvilket er det dobbelte i forhold til gennemsnittet i danske kommuner generelt.
Holder prognosen stik svarer det til, at der i 2033 forventes at bo 5.274 flere borgere i kommunen end i dag. Det betyder, at der skal skabes institutionspladser, skoletilbud og ældreboliger til de mange flere borgere, der kommer til.
Køge: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. februar 2022.
- Vækst forpligter. Derfor er vi i fuld gang med at udvikle nye bæredygtige boligområder. Vi er i gang med at planlægge gode rammer for børn i daginstitutionerne og skolerne, ligesom vi udvikler vores kultur- og idrætsliv. Kort sagt er vi i fuld gang med at udvikle vores kommune til de mange, som bor her i dag, og de mange, der flytter ind over kommunegrænsen i årene der kommer, siger borgmester Marie Stærke.
Befolkningsprognosen anslår, at indbyggertallet forventes at stige fra 61.478 personer ved indgangen til 2021 til 66.752 personer ved indgangen til 2033. Det betyder, at der skal laves en såkaldt kapacitetsprognose, der afdækker behovet for øget kapacitet de næste 5 år.
Skolebyggeri - erfaringer og visioner. Konferencen afholdes den 9. november 2021.
På dagtilbudsområdet viser prognosen, at der de første fem år, vil være øget behov for 403 pladser i daginstitutioner og i 2033 vil der være et øget behov på 824 pladser. Kapacitetsprognosen foreslår at der bygges nye institutioner for at imødekommet behovet.
På folkeskoleområdet og SFO-området vil der også opstå kapacitetsudfordringer fra omkring 2027. Endeligt viser kapacitetsberegningerne på ældreområdet, at boligbehovet vil stige fra 410 i 2021 til 561 i 2033, hvilket er en stigning på 151 boliger. For at imødekomme behovet udbygges der løbende nye ældreboliger.
Behovet for nye bygninger skal indarbejdes i anlægsinvesteringsplanen som en del af budgettet for 2022-25.