Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har sat robotter ind i kampen mod de lange sagsbehandlingstider på byggesagsområdet. Politisk flertal har afsat 11,2 millioner kr. til at sikre endnu flere digitale løsninger i byggesagsbehandlingen.

En hær af robotter arbejder bag kulissen for at sikre, at de byggeansøgninger Københavns Kommune modtager kommer hurtigere igennem sagsbehandlingsprocessen.

Senest er Færdignan, der kan sende de færdige afgørelser ud og Skip, der sender mangelbreve ud, kommet til. Og der er flere på vej. Robotter kan nemlig hjælpe med at spare tid i byggesagsbehandlingen.

Og ved overførselssagen valgte budgetpartierne Ø, K, R, V, Å, LA og DF at afsætte yderligere 11,2 millioner kr. til en øget digitaliseringsindsats, så der kan blive skruet endnu mere op for digitale løsninger og robotter.

- Det skal gå hurtigere med at få en byggetilladelse, end det gør i dag. Sagsbehandlingstiden skal kort og godt ned, og den er godt på vej. Robotter kan hjælpe med at spare tid i sagsprocessen, og derfor er de en vigtig brik i Københavns indsats for at få bugt med lange sagsbehandlingstider, og jeg er glad for, at der er politisk opbakning til at udvikle smarte, tekniske løsninger og robotter, for vi kan se, at det batter, siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).

Digitalisering af byggeriet: Nye koncepter.

Robotterne er en del af en lang række initiativer, som Teknik- og Miljøforvaltningen har sat i værk for at nedbringe sagsbehandlingstiden på byggesagsområdet, Forvaltningen fasttracker eksempelvis nogle sagstyper og straksafklarer andre. Forvaltningen har også en aftale med en ekstern partner, der tager sig af noget af det sagsforberedende arbejde. Der er også blevet oprettet et kontaktcenter, hvor byggeansøgere kan ringe ind og få en status på deres byggesag.

Forvaltningen har også styrket dialogen med byggeansøgerne for at minimere fejl i byggeansøgningerne. I øjeblikket er der sagsforlængende fejl i op til 70 procent af de byggeansøgninger, forvaltningen modtager.

Det skyldes først og fremmest, at den enkelte ansøger, efter indførelsen af det nationale bygningsreglement BR18, selv er blevet ansvarlig for at indhente en såkaldt brand- og konstruktionserklæring og for at indplacere et byggeri i den rigtige brandklasse. Det er der mange, der synes er vanskeligt, og de nationale vejledninger til kommuner og borgere er ikke fulgt med udrulningen af BR 18.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.