Den seneste måned har Colliers afdeling i Vejle formidlet 3 større kontorudlejninger i Vejle og Kolding.

I Trekantområdet har 3 virksomheder, der repræsenterer forskellige brancher, lejet nye kontorlokaler. NAC, et globalt flyselskab, er flyttet fra Billund til Vejle centrum for at blive en del af byens puls frem for at have kontorer ved en hangar i Billund. Drias, et rådgivende ingeniørfirma, er vokset kraftigt og flytter til Vejle Nord for at få mere plads og en mere synlig placering nær motorvejen. Martinsen, en dansk revisionsvirksomhed, har haft kontor i Kolding i mange å, men har nu valgt at flytte til nye og større lokaler i et domicil tæt på motorvejen af hensyn til indretning og profilering.

René Neesgaard, der er Senior Director for Colliers i Vejle forklarer, at mange helt naturligt forbinder Trekantområdet med et hubspot for industri- og logistikejendomme, der er i stor udvikling. Men det centralt beliggende område oplever vækst i flere segmenter. Det er de 3 kontorudlejninger ifølge ham et bevis på.

- De 3 kontorudlejninger viser, at Trekantområdet er en attraktiv destination for virksomheder, der søger kontorlokaler. Området tilbyder en række fordele, herunder en central beliggenhed, god infrastruktur og en sund erhvervsvækst – en udvikling vi forventer fortsætter de kommende år. Vores opgave ved Colliers er løbende at matche lejernes ønsker med de lokaler som findes eller kan bygges i vores område, udtaler han.

Esbjerg: De store projekter. Konferencen afholdes den 7. maj 2024.

De 3 kontorudlejninger er ifølge René Neesgaard et tegn på, at Trekantområdet også er en attraktiv destination for virksomheder, der søger kontorlokaler. Området tilbyder en række fordele, herunder en central beliggenhed og god infrastruktur og ikke mindst let adgang til mange potentielle medarbejdere på grund af nærheden til flere større byer med befolkningstilvækst, påpeger han.

Og netop befolkningstæthed, -udvikling og jobskabelse er ifølge René Neesgaard faktorer som hænger tæt sammen og til sammen giver en stabil udvikling og vækst.

Her fremhæver han, at Trekantområdet har oplevet uafbrudt vækst i befolkningstallet siden 2008. Ved indgangen til 4. kvartal 2022 var der 432.385 indbyggere. Det er en stigning på hele 5.026 personer siden 4. kvartal 2021. De seneste 14 år er der kommet næsten 28.000 flere indbyggere i Trekantområdet.

Trekantområdets attraktivitet kan ifølge René Neesgaard også understøttes med det høje antal beskæftigede. Med næsten 225.000 beskæftigede i fjerde kvartal af 2022 har beskæftigelsen i Trekantområdet aldrig været højere. Det er godt 5.000 flere beskæftigede end samme kvartal året før, hvilket svarer til en stigning på 2,6 procent over det seneste år.

Derudover påpeger han, at Trekantområdet har det næsthøjeste bruttonationalprodukt per indbygger blandt landets 5 storbyområder, og overgås kun af hovedstadsområdet, når man måler områdernes velstand eller produktionsværdi.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.