Katja Viltoft, arkitekt og partner hos JJW Arkitekter, er valgt til ny formand for brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder. Med hende ved roret får branchen, i følge direktør Lene Espersen, en ukuelig optimist, en arkitekt og forretningskvinde der brænder for at skabe bedre vilkår for arkitektvirksomhederne.

Katja Viltoft blev ved Danske Arkitektvirksomheders ordinære generalforsamling torsdag den 19. april 2018 valgt til posten som bestyrelsesformand. Hun overtager hvervet fra Kolja Nielsen, CEBRA, der har været formand siden 2014.

- Jeg er både glad og beæret over, at Danske Arkitektvirksomheders medlemmer har valgt mig som formand. Arkitektvirksomhederne spiller en afgørende rolle i forhold til at løse mange af de udfordringer vi står overfor som samfund. Der er i dén grad brug for at få sat fokus på at tænkte langsigtet i byggeriet. Vi skal synliggøre den værdiskabelse som god arkitektur kan generere både miljømæssigt, økonomisk og socialt, siger Katja Viltoft.

Som bestyrelsesformand i Danske Arkitektvirksomheder kommer hun til at arbejde aktivt for at synliggøre arkitekterhvervet og skabe de bedste rammer for at drive arkitektvirksomhed i Danmark. Det skal hun gøre i tæt samarbejde med den øvrige bestyrelse og brancheorganisationens direktør Lene Espersen.

 NB! Bygningsreglement 2018 - BR18. Kurset afholdes d. 2. maj 2018. 

- Med Katja Viltoft i formandsstolen får vi en ukuelig optimist, en arkitekt og forretningskvinde der brænder for at skabe bedre vilkår for arkitektvirksomhederne – og som finder løsninger via dialog og samarbejde. Det er et stort plus for en branche, hvor vi selvfølgelig har behov for at tale vores egen sag, men hvor vi ofte står stærkest, når vi indgår alliancer og samarbejder med byggeriets øvrige aktører, siger Lene Espersen.

Voksende opgave-kompleksitet kræver styrket samarbejde
Katja Viltoft har ud over sin arkitektuddannelse, en uddannelse i ledelse af kreative virksomheder som hun kan bruge til fulde i en branche, hvor også opgave-kompleksiteten er stærkt stigende – og som i dén grad kræver samarbejde. Om dét siger Katja Viltoft.

- Det er en kæmpe udfordring – ikke bare for os arkitekter – når alle processer bliver mere komplekse. Det kræver noget af alle de parter der er i spil i et projekt. Derfor er der, som aldrig før, behov for at styrke samarbejdet og tilliden i branchen. For ingen af os kan løse opgaverne alene, siger hun.

Katja Viltoft er opvokset i Aalborg og uddannet arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus i 1994. Hun er partner og kreativ direktør hos arkitektvirksomheden JJW Arkitekter på Frederiksberg og bestrider desuden en række andre tillidshverv bl.a. som censor på arkitektskolerne og som fagdommer i arkitektkonkurrencer.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.