I samarbejde med aarhusiansk ejendomsselskab er kæde på vej med 2 hoteller med i alt 45 hotellejligheder i Aarhus.

Ifølge DinAvisAarhus.dk åbner kæden Nord Collection i slutningen af 2023 og 2024 2 nye lejlighedshoteller i Aarhus i samarbejde med Ejendomsselskabet Emilienborg.

- Vi har gennem de sidste fire år haft et godt samarbejde med Emilienborg, og hotellejlighederne på Amager har performet over al forventning, selv under COVID-19, så vi har store forventninger til Aarhus og glæder os til at åbne to lejlighedshoteller i smilets by, udtaler Christian Eriksen, medstifter og administrerende direktør i Nord Collection ifølge DinAvisAarhus.dk.

Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 22. maj 2024.

Det ene hotel skal ifølge DinAvisAarhus.dk rumme en restaurant og hotelcafé i stueetagen og 14 hotellejligheder på de øvrige etager. Det udvikles i samarbejde med Arkitema og skal stå klar i slutningen af 2023 på Nørre Allé 72-74 i Aarhus C.

Det andet lejlighedshotel udvikles i en eksisterende ejendom i Havnegade 18-20 og bliver samtidig også Emilienborgs nye hovedkontor. Det skal stå klar i 2024.

Hotel-kæden driver i forvejen 5 hoteller i København med i alt 123 hotellejligheder. Ifølge DinAvisAarhus.dk har Nord Collection tidligere drevet hotellet Carmel på Nørre Allé i Aarhus. På grund af coronapandemien opsagde Nord Collection dengang lejekontrakten.

Selskabets hoteller i København havde i 2022 en belægningsprocent på 90, fremgår det af ledelsesberetningen fra årsrapporten for 2022. Her fremgår det videre, at de kommende år bringe fortsat høj vækst og en fortsat udbredelse af hotelkonceptet. Selskabet havde i 2022 en bruttofortjeneste på 14,8 millioner kr. og et resultat før skat på 10,2 millioner kr.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne