Nordicals formidlede i 2023 salget af ejendommen Solgården, der ligger på Regenburgsgade 13-21 og Silkeborgvej 70-84 i Aarhus. Salget er nu tinglyst, skriver Århus Stiftstidende.
Ejendommen blev den 1. januar 2024 overtaget af selskabet Solgården Invest, der er udviklet af Vidar Ejendomme ved Lars Horst Petersen.
Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 22. maj 2024.
- Så vidt jeg ved, er det den største privatejede boligudlejningsejendom målt på antal enheder i Jylland, sagde erhvervsmægler hos Nordicals Aarhus, Peter Løndal, der har formidlet handlen, da den blev offentliggjort i november 2023.
Af tinglysningen fremgår det, at ejendommen har skiftet hænder for 175,5 millioner kr.
Ejendommen består af 13 sammenhængende opgange med i alt 126 boliglejemål i det indre Aarhus. Den er bygget i 1930’erne.