Plushusene er allerede etableret på 6 lokationer rundt om i landet, og yderligere 3 bofællesskaber er under opførsel. NREP og HusCompagniet har nu indgået aftale om byggeri af endnu et bofællesskab.
De 2 virksomheder samarbejder allerede på andre projekter, blandt andet et rækkehusbyggeri i Tingbjerg i København og ældreboliger i Helsinge.
- Plushusene er et visionært og unikt koncept, der imødekommer mange anskuelser om, hvordan vi vil leve og bo i fremtiden. Vi er derfor utrolig glade for, at vi nu kan bringe HusCompagniets mangeårige ekspertise i spil til opførelsen af Plushusene i Viby Sjælland, og at aftalen samtidigt kan blive startskuddet for flere fælles udviklings- og byggeprojekter og er med til at cementere vores strategi på B2B markedet, siger administrerende direktør i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen.
Bofællesskaber for seniorerne. Konferencen afholdes den 21. marts 2024.
Plushusene i Viby Sjælland bliver et naturskønt, miljøcertificeret rækkehuskvarter med træelementer fra HusCompagniets egen fabriksproduktion og dertil kommer fælleshus og fælles uderum.
- I det kommende projekt vil vi trække på HusCompagniets erfaring i at bygge med træelementer, - noget, som også er et vigtigt fokus for os, siger administrerende direktør i Plushusene, Martin Kring.
Plushusene er etableret i 2018 af NREP og M+ Invest.
Projektet i Viby Sjælland mangler fortsat endelig myndighedsgodkendelse. Med den på plads vil de første beboere kunne flytte ind i Plushusenes lejeboliger i Viby Sjælland i slutningen af 2025.