HL Management køber ejendommen af privat investor, som i 2015 overtog den for 87,5 millioner kr.

HL Management oplyser på LinkedIn, at selskabet den 1. oktober 2023 overtager ejendommen på Blegdamsvej 118 i København til HLM Fond III. Fonden blev lanceret i efteråret 2020 med henblik på at opkøbe boligudlejningsejendomme i København og Storkøbenhavn med et uudnyttet udviklingspotentiale.

"Ejendommen ligger indenfor vores strategi, og vi ser frem til at lære den endnu bedre at kende", skriver HL Management.

"Tak til TK Erhverv for et godt samarbejde og til Gangsted Advokatfirma og Lindeberg Storm Fischer, Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab for et professionelt og godt transaktionsforløb", skriver selskabet videre.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence. Kurset afholdes den 2. november 2023.

HL Management oplyser, at den 8 etager høje ejendom er opført 1960. Stueetagen er indrettet med et supermarked, mens der på 1. sal er etableret en tagterrasse til ejendommens beboer.

Ejendommen har et samlet areal på 3.113 kvm og rummer på 49 boliger med et samlet boligareal på 2.594 kvm og 519 kvm erhverv.

Ifølge tingbogen blev ejendommen senest handlet for 87,5 millioner kr. i 2015. Dengang blev den overtaget af Elisabeth Hansen Streezer, der er indehaver af enkeltmandsvirksomheden E.H. Ejendomme.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.