Historisk domicilejendom på Sankt Annæ Plads fik ny lejer på kort tid blandt andet i kraft af emnedatabase med kontorsøgende virksomheder. Interessen var så stor, at lokalerne blev vist frem, før prospektet var klart, oplyser erhvervsmæglerfirmaet Lintrup & Norgart.

Den store palæejendom Sankt Annæ Plads 24-28, tæt på Kongens Nytorv og Nyhavn, får nye bruger i form af en voksende it-virksomhed, som flytter ind, når håndværkerne er færdige med at sætte de lidt over 6.400 kvm kontorer i stand efter den nye lejers ønsker.

- I oktober fik vi til opgave at stå for den ret store udlejning, og allerede et par måneder efter var en ny lejer på plads. Det skyldes vores markedsføring både på print og digitalt og ikke mindst, at vi har opbygget en emnedatabase med over 500 virksomheder, som søger kontorer i København. Vi kunne hurtigt præsentere ejendommen for virksomheder, som ledte efter mere end 5.000 kvm, så allerede før prospektet for domicilet var klart, var vi i fuld gang med fremvisninger, fortæller Susan Hellner Lintrup, partner hos erhvervsmægleren Lintrup & Norgart.

Lintrup & Norgart er største annoncør inden for erhvervsejendomme i Børsen hver uge – såvel i den trykte avis som i den digitale e-avis. Markedsføringen omfatter desuden digitale kampagner på LinkedIn, Facebook og Instagram.

Susan Lintrup har sammen med partner Jesper Norgart stået for at udleje palæejendommen, som blev opført i årene 1891-95 – oprindeligt som domicil for DFDS. Rederiet var blandt de mange virksomheder, der blev grundlagt af erhvervsmanden C.F. Tietgen, som DR netop har skildret i serien ”Matadorerne”. I mere end 100 år lagde rederiets kendte oslobåde til ved Kvæsthusbroen på den modsatte side af Sankt Annæ Plads.

Udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Konferencen afholdes den 29. november 2023.

- Vores hidtidige lejer, it-virksomheden Siteimprove, opsagde lejemålet på grund af ændrede lokalebehov. Susan Lintrup stod for ni år siden for udlejningen, og det gik rigtig godt, så det var oplagt at ringe til hende igen. Siteimproves lejemål ophører 1. marts, og den nye lejer rykker ind 1. juli. Tidsrummet derimellem bruger vi til håndværkere, så reelt har vi slet ingen tomgang. Vi er meget tilfredse; vi har godkendt prospektet, men har ellers ikke behøvet at bruge tid på forløbet, siger Claus Molbech Bendtsen fra advokat- og ejendomsselskabet Bendtsen, som administrerer ejendommen.

- Ofte bliver større bygninger omdannet til flerbrugerhuse, men vi vurderede, at en samlet udlejning lå lige for. Ejendommen er nemlig – samtidig med sin flotte, historiske fremtoning – indrettet med moderne, effektive kontorer, som der er stor interesse for i det centrale København. Desuden har området de senere år oplevet en flot opblomstring med indvielsen af Skuespilhuset og Ofelia Plads, med renovering af hele Sankt Annæ Plads og med åbningen af en stribe cafeer og spisesteder, siger Susan Lintrup.

De senere år har Lintrup & Norgart rådgivet pensionskasser og andre investorer om den optimale udnyttelse og indretning af store kontorbygninger og flerbrugerhuse, fx Vibenshuset i den gamle chokoladefabrik på Østerbro, Copenhagen Towers i Ørestad, Huset Edison i en tidligere glødepærefabrik på Amager, Galleri K-komplekset ved Strøget, M. Goldschmidts ejendom over for Villa Copenhagen-hotellet ved Hovedbanen og Tivoli, Knud Højgaards Hus på Kultorvet samt Coop/FDB’s gamle Trikotagefabrik på Islands Brygge.

Sankt Annæ Plads 24-28

· Palæejendom opført i 1891-95 som domicil for rederiet DFDS

· Central beliggenhed tæt på Kongens Nytorv – udsigt over havneløbet

· Tæt på to metrostationer og flere parkeringshuse

· Godt 6.400 kvm kontorareal – plads til cirka 250 ansatte

· Ejendommen administreres af advokat- og ejendomsselskabet Bendtsen

· Lintrup & Norgart har stået for kontorudlejningen


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Servitutter og lokalplaner KURSUS