Gennem de seneste 3 kvartaler er der blot blevet igangsat byggeri af 16.000 kvm boliger i kommunen, lyder det fra chefanalytiker.

Ifølge Århus Stiftstidende er boligbyggeriet i Aarhus næsten gået i stå. Mens der gennem det seneste år er færdiggjort 360.000 kvm boliger i kommunen, er der gennem de seneste 3 kvartaler blot blevet igangsat byggeri af 16.000 kvm boliger, viser tal fra Danmarks Statistik ifølge avisen.

Den lave aktivitet inden for boligbyggeriet i kommunen skal ses i lyset af, at 9.670 boliger stod tomme i Aarhus Kommune den 1. januar 2023. I løbet af de første 3 kvartaler af 2023 er Aarhus Kommune dog vokset med over 5.400 indbyggere, og hvis den tendens fortsætter, så kan der hurtigt blive behov for nye boliger igen, lyder det fra chefanalytiker i Realkredit Danmark, Mark Gibson.

Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 22. maj 2024.

- Med den fart, der er på lige nu – 5.800 flere indbyggere det seneste år – og en fortsat vækst på i snit 4.500 indbyggere årligt de kommende år, så vil antallet af tomme boliger hurtigt blive bragt langt ned, siger Mark Gibson til Århus Stiftstidende.

Han påpeger dog, at boligbyggeriet også er udfordret af den generelle usikkerhed om konjunkturerne og høje byggeomkostninger.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS