Frem til 2021 har lærere, pædagoger og elever i mere end 100 år haft deres gang på Hertug Hans Skole i den centrale del af Haderslev. Nu skal skolen omdannes til boliger.

Haderslev Kommune har valgt at sætte Hertug Hans Skole på Buesgade midt i Haderslev til salg. EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderjylland og EDC Projekt Poul Erik Bech skal formidle salget af skolen.

Skolen har gennem et par år været anvendt til midlertidige formål i form af blandt andet foreningsliv. Ejendommen blev ifølge erhvervsmæglerne opført i 1906 og ligger i et villakvarter.

- Ejendommen er absolut bevaringsværdig, og derfor er det også den rigtige løsning at etablere nye boliger på matriklen, så der kan skabes nye minder i de smukke ejendomme. Dele af bygningen er således bevaringsværdige, så nogle steder skal de arkitektoniske og byggetekniske kvaliteter bibeholdes. Samtidig er placeringen i midten af Haderslev attraktiv for mange med kort afstand til byens faciliteter og i gåafstand til dammen, udtaler Bjørn Borg, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderjylland.

Inden skolen kan omdannes til boliger, skal ejendommene sælges i offentligt udbud. Salget forventes at blive gennemført i forsommeren 2024, hvorefter den kommende køber vil have mulighed for at tilpasse byggeplanerne.

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr. Konferencen afholdes den 7. maj 2024.

- Der er flere elementer, som gør denne byggemulighed helt unik. Dels er man centralt placeret med kort afstand til grønne områder, midtbyens liv og mange indkøbsmuligheder. Og dels rummer skolen mange fantastiske kvadratmeter, som kan blive til unikke rum i et eventuelt kommende boligfællesskab. Der er alt fra idrætshal til fælles spisesal i den tidligere skolekantine, som kan gøre omdannelsen af Hertug Hans Skole oplagt til indretning til for eksempel bofællesskab, udtaler Tonny Broberg, projektchef hos EDC Projekt Poul Erik Bech.

- Hvad det specifikt ender med, lader vi den kommende køber om. Nu handler det i første omgang om at skabe noget opmærksomhed om skolen og fortælle udviklere og investorer om de mange muligheder, hvis man vælger at købe Hertug Hans Skole. Vi vil blandt andet bistå med en række visualiseringer, så vi kan vise, hvor mange muligheder der er for at etablere nogle fantastiske boliger i den historiske ejendom i Haderslev, slutter han.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS