Byrådet i Middelfart Kommune har vedtaget udviklingsplanen for Falstersvejkvarteret, som er et af Middelfarts ældste erhvervsområder på 320.000 kvm.

Falstersvejkvarteret er og skal vedblive at være en særlig del af Middelfart. Og i fremtiden skal det være et oplevelsesrigt og diverst bykvarter med cirka 800 boliger, hvor byudvikling gentænkes i et ressourcebevidst, cirkulært og regenerativt perspektiv.

Sådan kan udviklingsplanen for Falstersvejkvarteret, som er blevet vedtaget af Middelfart Kommune, beskrives i kort form. Med de store ambitioner er næste skridt nu en videreførelse af arbejdet i mindre delområder, hvor kommunen inviterer til dialog om grundejernes planer og ønsker i forhold til udviklingsplanen.

- Bygninger og beplantning bevares i videst muligt omfang for at respektere områdets industrielle arv og unikke karakter, samtidig med at det omdannes til et moderne, bæredygtigt og mangfoldigt bykvarter med cirka 800 boliger, siger kommunens borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S).

- Vi vil skabe et attraktivt bykvarter, som tilbyder et bredt udvalg af boligtyper, ejerformer og aktiviteter for alle aldre og livsstile. Vi vil skabe et bykvarter, hvor fællesskab og ressourcebevidsthed er i centrum, siger borgmesteren.

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr. Konferencen afholdes den 7. maj 2024.

Falstersvejkvarteret er et af Middelfarts ældste erhvervsområder, der har en attraktiv placering tæt ved midtbyen, og som ønskes omdannet til et blandet bolig- og erhvervsområde.

Der har siden foråret 2023 kørt en proces med borgere, interessenter og grundejere i området om områdets udvikling, og der foreligger nu en udviklingsplan, som er udarbejdet af Middelfart Kommune, Grandville og Schønherr.

En af de første, som vil være klar til at bygge i Falstersvejkvarteret, er AG Gruppen, som ejer Fynsvej 9 - "Toyota-grunden" - ud til Jyllandsvej.

- Vi har hos AG været meget glade for hele forløbet i tilblivelsen af udviklingsplanen. Særligt tankerne om byliv, bevaring af områdets identitet og konvertering af eksisterende bygningsmasse hilser vi velkomment. Vi ser frem til at deltage i realiseringen af et nyt og interessant bykvarter i Middelfart, siger Robin Feddern, bestyrelsesformand AG Gruppen.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.