Strædet nu over 40 forskellige butikker, restauranter og caféer. Senest er en tøjbutik og en cykelforhandler kommet til.

En række nye og forskellige butiksåbninger i de kommende måneder betyder, at alle butikker i Strædet i Køge nu er udlejet.

- Vi er meget stolte af at kunne melde om et fuldt udlejet Strædet og endda på et tidspunkt, hvor økonomisk usikkerhed, inflation og stigende priser fylder meget. Vi oplever, at Strædet er blevet en integreret del af det handelsliv, som Køge er kendt for, og der er god interesse fra både butiksejere og restauratører for at blive en del af butiksgaden og på den måde bidrage til byens liv, siger Jacob Bannor, Asset Manager Denmark, Citycon.

I den kommende tid vil Strædets gæster blive mødt af endnu flere valgmuligheder, når de besøger butiksstrøget. En af de nye butikker, der rykker ind på Strædet, er Vero Moda, som ser frem til at blive en del af Strædets handelsliv.

Køge: De store projekter. Konferencen afholdes den 12. december 2023.

- Vi glæder os utroligt meget til at åbne op for en ny konceptbutik i Strædet. Butikslivet i Køge udvikler sig hele tiden, og mange kunder søger i dag mod Strædet. Der er et unikt sammenhold mellem butikkerne i Strædet, og det ser vi frem til at blive en del af og bidrage til, siger Johan Dalegaard, Country Retail Manager for Vero Moda.

Blandt nyhederne finder man også Coop 365discount, som vil overtage Irmas tidligere lokaler efter lukningen af kæden. Derudover vil de cykelglade køgegensere kunne glæde sig over, at Fri Bikeshop flytter ind i Coop 365’s tidligere lokaler med et nyt koncept, der kombinerer både cykelhandel og caféoplevelse.

I efteråret 2017 blev den første del af Strædet åbnet som en forlængelse af de eksisterende gågader i Køge. Siden da er en større del af strækningen åbnet, og med den seneste tilføjelse af butikker, tæller Strædet nu over 40 forskellige butikker, restauranter og caféer.

Med åbningen af Strædet har det været målet at skabe en levende og dynamisk butiksgade. Det betyder også, at Strædet over sommeren vil være vært for en række spændende sommeraktiviteter, såsom rosé festival, street food og loppemarkeder.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.