Anders Garly Andersen er blandt andet tidligere ambassadør. Nu har han tiltrådt en stilling som International Relation Manager i EDC International Poul Erik Bech.

Anders Garly Andersens karriere inkluderer en række lederstillinger i udlandet i regi af Udenrigsministeriet og EU. Senest som Deputy Head of Mission i EU's grænsemission i Libyen, og inden da blandt andet som souschef og senere ambassadør på danske diplomatiske repræsentationer i Thailand, Etiopien og Mali.

I Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads har han i en årrække bestridt en række lederstillinger inden for udenrigs- og udviklingspolitik og arbejdet på de interne organisatoriske linjer som blandt andet chef for kontoret for Corporate Resources and Support. Det er altså noget af et karriereskifte, han kaster sig ud i.

- Med min alder og erfaring var det for mig tid til at prøve et nyt, anderledes arbejdskapitel. Hvis jeg ville tage endnu en tørn i udlandet, var jeg bange for, at det ville blive for sent at lave et karrieskift mod det private erhvervsliv, som jeg har savnet siden, jeg forlod det for et par årtier siden. Jeg har således ledt efter den rette udfordring, hvor jeg kan bruge min internationale ballast og netværk inden for et nyt område. Den udfordring har jeg fundet hos EDC International Poul Erik Bech, hvor jeg glæder mig enormt til at komme i gang i en ny branche, siger han.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter. Konferencen afholdes den 22. maj 2024.

Som International Relations Manager i EDC Erhverv Poul Erik Bech vil Anders Garly Andersen primært fokusere på udenlandske kunder med interesse i det danske ejendomsmarked, danske kunder med større engagementer i udlandet og offentlige myndigheder som ministerier, styrelser, regioner og kommuner inden for hele EDC's palette af services - fra valueringer over investeringer til Capital Markets.

Anders Garly Andersen behersker udover dansk også engelsk, fransk og spansk på forhandlingsniveau. Han betegner erhvervsmæglerbranchen som en udfordring.

- Det er et spændende vækstområde, så jeg ser frem til at være med til at fortsætte den positive udvikling i en koncern, hvor de internationale opgaver fylder mere og mere, og hvor vi som den eneste store mæglervirksomhed har oprettet en afdeling dedikeret til det internationale. Samtidig har jeg i et stykke tid gerne villet tilbage til Danmark og den private sektor. Her er der nogle gange kortere fra tanke til handling, hvilket jeg er blevet overbevist om i mine gode snakke med Poul Erik Bech og chef for den Internationale Afdeling, Helle Nielsen Ziersen, siger han.

EDC International Poul Erik Bech tilbyder full-service ydelser til internationale investorer, udenlandske virksomheder i Danmark og danske virksomheder med tilstedeværelse og aktiviteter i udlandet. EDC International har specialister indenfor alle ejendomsrelaterede opgaver, herunder udlejning, lejerrepræsentation, investering, off-market, ejendomsvurderinger og research/analyse.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.