Jysk forsyningsselskab har solgt deres ejendom til kendt projektudvikler, der vil omdanne den til hotel, kontor eller bolig.

Aalborg Forsyning er ved at få opført et bæredygtigt og topmoderne driftscenter på Gasværksvej i Aalborg, hvorfra der i fremtiden skal varetages drift inden for vand, spildevand og energi. 

Hjulmagervej 24 er en af 3 ejendomme, som Aalborg Forsyning ikke længere skal bruge, når de flytter ind i nye rammer på Gasværksvej. Derfor har de solgt ejendommen for 14 millioner kr. Forsyningen fortsætter som lejere i ejendommen på Hjumagervej, indtil det nye byggeri står klar i slutningen af 2024.

EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har formidlet salget af ejendommen til TN Udvikling. Projektudvikleren fra Aalborg vil på sigt udvikle ejendommen til hotel, kontor eller bolig, alt efter hvad en ny lokalplan tillader.

- Hjulmagervej 24 i Aalborg rummer 2.270 kvm, der fordeler sig på 2 bygninger og har mange fine anvendelsesmuligheder. Dertil er rigtig fine genudlejningsmuligheder, hvilket kun har gjort ejendommen endnu mere attraktiv for potentielle købere. Nu er ejendommen købt af ejendomsudviklingsselskabet, TN Udvikling, som udlejer den til Aalborg Forsyning indtil den 31. december 2024, når deres nye 5.000 kvm store driftscenter på Gasværksvej i Aalborg med kontor, værksteder og lager står indflytningsklar, fortæller Stig Theilmann, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg.

Aalborgs massive udviklingsprojekter. Konferencen afholdes den 26. september 2024.

EDC Erhverv Poul Erik Bech er allerede i gang med at finde en ny lejer, der skal overtage, når Aalborg Forsyning flytter ud.

Hjulmagerkvarteret er under omdannelse til et splinternyt bykvarter. Derfor skyder flere moderne etageboligbyggerier, kontorer, butikker og rekreative områder op i det 235.000 kvm store område, der fik udviklet en helhedsplan udarbejdet af Transform i 2018. Hjulmagerkvarteret støder op til Godsbanen, hvor TN Udvikling allerede har bygget boliger.

- Vi anser Hjulmagerkvarteret som det mest gunstige udviklingsområde i Aalborg lige nu, og derfor har det allerede fra begyndelsen været en interessant projektinvesteringscase, som vi gerne ville have fingrene i. Vi er i forvejen i gang med at udvikle naboejendommen til kontorformål, så det gav god mening for os også at få denne med i porteføljen. Det næste år fortsætter Aalborg Forsyning med at have sin dagligdag i ejendommen. Når de flytter, vil vi genudleje ejendommen til lagerformål, indtil vi får en ny lokalplan, der bedre kan definere, om vi skal udvikle ejendommen til hotel, kontor eller bolig - det kommer lidt an på, hvad lokalplanen tillader, siger direktør, TN Udvikling, Torben Torp Nielsen.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den nye Planlov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.