Flere danskere så på huse og lejligheder, flere slog til og købte til højere priser i maj. Hovedstaden trak mest frem.

Boligmarkedet fortsætter med at trodse modvinden fra stigende renter. Det bekræfter "Boligbrief" for maj, der indeholder data for bolighandler foretaget igennem ejendomsmæglerkæden Home.

- Det er endnu et bevis på, at interessen for boligkøb er aktiveret igen hos køberne. Mange holdt sig tilbage, da usikkerheden om økonomien var størst i efteråret. Nu er flere købere kommet på banen, fordi der er kommet mere ro på tingene, og mange har fået justeret både budgetter og boligdrømme og gør alvor af planerne, siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.

De positive tal i Homes 'Boligbrief' kommer ikke ud af ingenting. Interessen for boligkøb ligger nemlig på et højt niveau, viser Homes seneste køberbarometer med YouGov.

Konference: Grøn byudvikling og omdannelse af bydele

Knap hver 6. dansker (15,9 procent) har planer om boligkøb i perioden april til september – og det er flere end det historiske gennemsnit for barometeret, der er gennemført siden 2017.

- Der er et opsparet behov hos danskerne, og der er mere ro om boligkøbet nu, hvor salget og priserne er steget de seneste måneder, siger Michael Dalsager.

Det er især i hovedstadsområdet, at boligkøbsplanerne bobler igen. I København By har godt hver 4. københavner planer og især om at købe lejlighed. Det er meget højt ifølge barometeret.

Boliginteressen i Hovedstaden afspejler sig også i særlig grad i "Boligbrief", hvor der er plusser over hele linjen for fremvisninger, handler og priser.

Hovedstaden fører dermed også an i prisindekset for maj og trækker huspriserne mest op med en stigning på 2,9 procent i regionen.

Ejerlejlighederne i Københavns Kommune er gået op med 0,7 procent fra april til maj.

Landsudvikling fra april 2023 til maj 2023

Fremvisningsindeks

Antallet af fremviste huse er steget 0,8 procent
Antallet af fremviste ejerlejligheder er steget 2,1 procent
Antallet af fremviste sommerhuse er steget 7,8 procent

Handelsindeks

Antallet af solgte huse er steget 4,9 procent
Antallet af solgte ejerlejligheder er steget 5,1 procent
Antallet af solgte sommerhuse er faldet 0,8 procent

Prisindeks

Huspriserne er steget 1,1 procent
Lejlighedspriserne er steget 0,8 procent
Sommerhuspriserne er faldet 0,1 procent

Kilde: 'Boligbrief', Home og Danske Bank, sæsonkorrigeret og 3 måneders glidende gennemsnit.

 

Region Hovedstaden - udvikling fra april 2023 til maj 2023

Fremvisningsindeks

Antallet af fremviste huse i Hovedstaden er steget 1,2 procent
Lejlighedsfremvisningerne i Hovedstaden er steget 1,8 procent

Handelsindeks

Antallet af solgte huse i Hovedstaden er steget 8,1 procent
Antallet af solgte lejligheder i Hovedstaden er steget 10,7 procent

Prisindeks

Huspriserne i Hovedstaden er steget 2,9 procent
Ejerlejlighedspriserne i Hovedstaden er steget 0,6 procent
Ejerlejlighedspriserne i Kbh. kommune er steget 0,7 procent


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.