Efter en periode med faldende realkreditudlån til boligkøb tyder nye tal på, at danskernes interesse for at låne penge til køb af bolig stiger. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.

I 2. kvartal 2023 lånte realkreditinstitutterne ud for godt 19 milliarder kr. til danskerne i forbindelse med et boligkøb. Sammenlignet med 1. kvartal 2023 er der de seneste 3 måneder blevet lånt flere penge ud til køb af ny bolig, men på trods af stigningen er det fortsat mindre end for 1 år siden.

- Der er typisk flere, der køber bolig, når vi nærmer os sommermånederne, og derfor bliver der ofte også givet flere lån til boligkøb i årets 2. kvartal, sammenlignet med månederne før. Sådan er det også i år. Men selvom interessen i 2. kvartal var større end i begyndelsen af 2023, er niveauet stadig meget lavt sammenlignet med tidligere. Boligmarkedet har generelt været nedadgående i en længere periode, og særligt i 4. kvartal 2022 og 1. kvartal 2023 blev der givet meget få lån til boligkøb. Nu er der dog igen flere, der har fået et lån til deres nye bolig, siger Peter Jayaswal, direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence. Kurset afholdes den 2. november 2023.

For et år siden blev der i 2. kvartal optaget realkreditlån for godt 31 milliarder kr. i forbindelse med et boligkøb. Dermed er niveauet i år knap 40 procent lavere sammenlignet med sidste år, og ikke siden 2016 er der i et 2. kvartal blevet lånt mindre ud til boligkøb.

- For de danskere, der står overfor at skulle købe ny bolig og skal have et nyt realkreditlån, kan det være blevet sværere at navigere rundt på boligmarkedet. På den ene side er renten og forbrugerpriserne stadig på et højt niveau, og det kan stille større krav til privatøkonomien. På den anden side er mange danskeres løn steget en smule mere end normalt, og boligpriserne er faldet mange steder i landet. Det kan være med til at give et større rådighedsbeløb og bedre muligheder for at få finansieret sin drømmebolig, siger Peter Jayaswal.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.