Antallet af solgte huse faldt i september 2023 med 0,5 procent sammenlignet med august. Til gengæld steg antallet af solgte lejligheder med 3 procent, ligesom antallet af solgte sommerhuse steg med 4,4 procent. Det viser Home Boligbrief for september, som udsendes i samarbejde med Danske Bank.
Boligbriefet for september viser blandt andet, at salget i forhold til august på landsplan:
Gennem det seneste år er boligsalget steget med 15,9 procent for huse, med 61,4 procent for lejligheder og med 20,8 procent for sommerhuse.
De nye foreløbige ejendomsvurderinger i nye boligskatter fra årsskiftet spiller ind på markedet lige nu, vurderer Home.
- Flere købere – ikke mindst til lejlighederne i de store byer - vil gerne have handlet og overtaget boligen inden årsskiftet, lige som en del sælgere, der har gået med overvejelser om at sælge alligevel, rykker nu, fordi de kan se, køberne er aktive, siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.
For lejligheder steg salget fra august til september i Region Hovedstaden med 3,7 procent, og i forhold til for et år siden er salget af lejligheder i hovedstaden i september næsten fordoblet med godt 96 procent fremgang.
Grøn byudvikling og omdannelse af bydele. Konferencen afholdes den 21. november 2023.
- For et år siden truede høje energipriser, inflation og rentestigninger, og det ramte salget af boliger – ikke mindst lejlighederne i Storkøbenhavn, siger Homes analytiker.
- Nu er renten godt nok høj, men stabil, så køberne ved, hvad de har at holde sig til, lige som inflation og energipriser er faldet tilbage på et fornuftigt niveau, og lønstigninger er begyndt at slå igennem. Det får køberne til at handle på et opsparet boligbehov, siger Henrik Hauthorn Jensen.
Den store interesse kan også ses i priserne på de solgte boliger i Region Hovedstaden i september. Huspriserne i hovedstaden steg den seneste måned med 1,4 procent og med 3,4 procent for lejlighederne i København.
På landsplan steg priserne på huse og lejligheder med henholdsvis 0,4 procent og 1,8 procent.
- Det betyder, at landspriserne for alle 3 boligtyper nu ikke ligger meget under efteråret 2022, hvor boligmarkedet for alvor kom i bølgegang, siger Henrik Hauthorn Jensen fra Home.
- Udviklingen på boligmarkedet i disse uger er meget forskelligt fra by til by og mellem landsdelene, men samlet set er der fremgang, og det ser ud til at fortsætte de næste par måneder, da der har været pænt med fremvisninger i september, siger Homes analytiker.
På den anden side af årsskiftet kan der godt opstå en form for vakuum, vurderer han dog:
- En del af de handler, vi ser nu, er sandsynligvis fremskyndet af muligheden for at opnå en skatterabat, slutter han.
Fakta: Boligmarkedet er helt anderledes end for 1 år siden
Home Boligbrief for september 2023 viser på landsplan:
- Flere fremvisninger – omkring 13-14 procent for huse og sommerhuse og hele 29 procent for lejligheder
- Flere solgte boliger - salget af huse er knap 16 procent højere end i september sidste år, næsten 21 procent for sommerhuse og 61 procent over samme måned sidste år for lejligheder.
- Solgte boliger til lavere priser – for huse/rækkehuse med et fald på 1,3 procent i priserne, beskedne 0,2 procent for lejlighederne og 4,4 procent lavere sommerhuspriser.
Kilde: Home Boligbrief for september 2023.