De første måneder i år har været præget af stor aktivitet på udlejningsmarkedet, og Lintrup & Norgart forudser, at der efter sommerferien igen kommer gang i handlen med større investeringsejendomme.
- Vi er allerede i proces med salg af en 4.000 kvm større kontorejendom på Østerbro, som forventes afsluttet ultimo september måned, og flere handler er på vej, udtaler administrerende direktør og partner Stig Lintrup.
Med krigsudbrud, historisk høj inflation, stigende rente og økonomisk usikkerhed tog det danske ejendomsmarked en opbremsning i 2022.
Lejeboliger: Udvikling og salg. Konferencen afholdes den 6. september 2023.
Lintrup & Norgart præsterede dog et overskud før skat på 729.000 kr. og fik en omsætning på 17,7 millioner kr. Dermed fortsatte virksomheden sin uafbrudte række af overskud siden startåret 2005.
- Markedet for investeringsejendomme gik næsten helt i stå i 2022, men vi er glade for, at vi med vores stærke position på udlejningsmarkedet kunne skabe gode resultater for både nye kunder og mangeårige samarbejdspartnere. I et turbulent år har vi formået at fastholde såvel sorte tal på bundlinjen som vores bemanding til gavn for vores kunder, siger Stig Lintrup.
Blandt de mange løste udlejningsopgaver i 2022 var det tidligere NKT-hovedkontor på Frederiksberg med 3.100 kvm, Allers domicil på Havneholmen med 3.500 kvm, Lyngby Port med 3.400 kvm, Red Warehouse i Carlsberg Byen med 8.440 kvm, Knud Højgaards Hus på Kultorvet med 8.000 kvm samt flere større udlejninger på Købmagergade i det centrale København.
Omdannelse af erhverv til bolig. Konferencen afholdes den 7. november 2023.
De første måneder af 2023 har været travle for Lintrup & Norgart.
- Der er mere aktivitet på investeringsmarkedet, og vi har blandt andet solgt to kontorejendomme i Valby til en samlet værdi af 80 millioner kr. samt en projektejendom med boliger på Frederiksberg i maj måned. Min forventning er, at investeringsmarkedet for alvor kommer op i fart efter sommerferien. Samtidig har vi gennemført en række større udlejninger i årets første måneder, herunder en lynhurtig udlejning af 6.400 kvm på Sankt Annæ Plads til Better Collective, 3.500 kvm til Novo Nordisk i Lyngby og kommissioneret nye, større udlejningsopgaver som Fairway House på 13.000 kvm og 17.000 kvm i det tidligere Ferring-domicil i Ørestad – nu kaldet Public – samt det nye ikoniske højhus World Trade Center på 15.000 kvm kontor i Ballerup. Lige nu er vi ved at øge bemandingen, så vi står bedre rustet til en travl sensommer, og har i den forbindelse netop indgået aftale med ny partner med lang erfaring inden for kontorudlejning hos ejendomsforvaltere. Han tiltræder 1. september, og flere nye kræfter er på vej. Vi ser frem til et travlt efterår, slutter administrerende direktør og partner Stig Lintrup.