På lidt under 2 måneder er en autocamperplads og 2 restauranter på Rømø samt en restaurant i Ribe blevet solgt.

Snart går sæsonen hos populære Hr. og Fru Dax på hæld. Når de 2 populære restaurationer åbner igen i 2024, bliver det med en ny ejer i spidsen. Maria Bøje Degn har siden 2008 opbygget en af de mest velbesøgte restaurationer på Rømø i form af Fru Dax, og i 2020 åbnede Hr. Dax i naboejendommen, som også er en stor succes. Nu overtager den lokale erhvervsmand og restauratør Jesper Ølgaard Nielsen de 2 restauranter.

- Jeg troede egentlig, at jeg var færdig med restaurationsbranchen, men så faldt jeg over denne fantastiske "perle" på Rømø, som jeg ikke kunne modstå. Maria har opbygget en fantastisk forretning med et fantastisk team, som er med til at få det hele til at spille, siger den kommende ejer.

Jesper Ølgaard Nielsen startede i restaurationsbranchen for 30 år siden, da han vaskede baner i det lokale bowlingcenter, som han senere blev chef for. Derudover har han været med til at åbne steakhouse Butcher og er også mand bag det store restaurationsprojekt i det tidligere Posthus.

Salget af Fru Dax og Hr. Dax på 418 kvm og 550 kvm skete på lige under 2 måneder.

- Jeg havde egentlig forestillet mig, at det minimum ville tage en sæson at sælge, men jeg er rigtig glad for, at det er gået så stærkt. Jeg har brugt de sidste 15 år på at opbygge Hr. og Fru Dax, så nu skal jeg i tænkeboks og finde ud af, hvad jeg nu skal, siger Maria Degn Clausen.

Jacob Aabling, erhvervsmægler EDC Erhverv Poul Erik Bech Esbjerg har sammen med Claus Langelund formidlet salget af de 2 ejendomme.

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr. Konferencen afholdes den 7. maj 2024.

- Siden sagen kom på nettet, har vi fået mange forskellige henvendelser. Nogle mere seriøse end andre. Generelt kan det være svært at finde den rigtige køber til en forretning af sådan en størrelse, men med et godt samarbejde mellem sælger og øvrige rådgivere fik vi lavet en rigtig god salg- og marketingstrategi fra start. Det har været en sjov og intens proces, og i sidste ende er vi naturligvis glade for at have solgt Lakolk Butikscenter 6 og 7 så hurtigt, siger han.

Tidligere i år formidlede EDC Erhverv Poul Erik Bech Esbjerg også salget af autocamperpladsen Oasen på Rømø.

Det er ikke kun på Rømø, at EDC Erhverv Poul Erik Bech har godt gang i markedet i øjeblikket. For nyligt har erhvervsmægleren også formidlet salget af Den Gamle Avlsgård på Farupvej 10 i Ribe, som de sidste 15 år har fungeret som et moderne refugium, der har hjulpet folk med at finde deres vej tilbage til livet.

- Det er virkelig en interessant tid hos os i øjeblikket med mange sjove og lidt anderledes og "skæve" sager på hylderne. Udover salget af en af Europas bedste autocamperpladser, så er en anden af dem Den Gamle Avlsgård i Ribe, som vi satte til salg i sensommeren. Der har været overraskende stor interesse for ejendommen, og allerede en måneds til efter, sad vi med en underskrevet købsaftale. Nogle ønskede at omdanne stedet til bed & breakfast og andre til bolig, siger Claus Langelund, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech.

- I sidste ende var det et par, som vi ikke kendte i forvejen, som kom ind fra højre. De ønsker at etablere et bofællesskab på Den Gamle Avlsgård. Bofællesskabet skal fungere som en form for moderne kollektiv med familier, som har samme værdier som de nye ejere, slutter han.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne