Ifølge Finans tjente den midtjyske erhvervsmand Marc Vogel 300 millioner kr., da han for 6 år siden solgte snusfabrikken V2 Tobacco til svenske Swedish Match.
Nu har han begæret ejendomsselskabet Kragelundtoften 34 konkurs. Ifølge avisen har han ikke kunnet blive enig med sin medejer, Dorthe Tetzschner Vogel, om, hvorvidt man skulle forhøje kapitalen i selskabet eller forsøge at sælge det.
Horsens: De store investeringer. Konferencen afholdes den 27. september 2023.
"Der står allerede flere købere i kulissen, så det bliver solgt", skriver han i en mail til Finans.
I det seneste regnskab for 2021/22 havde selskabet et driftsresultat på 820.00 kr., et resultat før skat på 420.000 kr. og et resultat efter skat på 200.000 kr. Selskabets grunde og bygninger var i regnskabet bogført til en værdi af 36,9 millioner kr.
Marc Vogel har også sat en 781 kvm stor villa på Gubsøbakken i Silkeborg til salg for 35 millioner kr. gennem liebhavermægleren Lilienhoff. Efter planen skal villaen omdannes til hotel.