I et nyt omfattende partnerskab vil ejendomsadministrator og ladeoperatør nu udbrede mulighederne for at lade elbiler på etageejendomme over hele Danmark.

Antallet af elbiler i Danmark steg ifølge Danmarks Statistik i 2022 med 69 procent fra 66.000 til 112.700 ved årsskiftet. Antallet af hybridbiler steg i samme periode fra 77.900 til 104.900.

I et nyt partnerskab ladeoperatøren Clever vil DEAS give ejerne af elbiler lademuligheder på de ejendomme, som DEAS administrerer i dag.  DEAS administrerer i dag 940 andels- og ejerboligforeninger, og her forventes 35 procent at eje en elbil eller plug-in hybrid inden 2032.

- Det er vigtigt for os, at det bliver nemt for beboere, i ejendomme vi administrerer, at få adgang til produkter og tjenester, der gør, at de kan være med på den grønne omstilling og vi ved, at ladeløsninger er efterspurgte ude på ejendommene. Derfor er jeg glad for, at vi nu sammen med Clever kan tilbyde en skræddersyet rådgivning, siger Rikke Lykke, administrerende direktør i DEAS.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence. Kurset afholdes den 5. marts 2024.

Første skridt i samarbejdet er en målsætning om knap 3.000 ladepunkter, som vil kunne dække behovet for opladning hos de foreninger, som administreres af DEAS.

DEAS vil nu kunne rådgive boligforeninger om blandt andet økonomi, regler og vedtægter ved at opsætte ladestandere, mens Clever står for abonnement, installation, servicering og den daglige drift af ladestanderne.

- Nem og tilgængelig opladning er nøglen til, at flere tager springet fra fossil- til elbil. Det gælder også for den tredjedel af danskerne, som bor i en etagebolig. Her er manglende adgang til ladestandere desværre en stor barriere for, at flere vælger elbilen til. Derfor er partnerskabet med DEAS et vigtigt skridt mod at gøre elbilen til et nemt, attraktivt og åbenlyst valg hos den store gruppe af danskere i etageejendomme, siger Casper Kirketerp-Møller, administrerende direktør hos Clever.

Clever har Danmarks største ladenetværk med flere end 28.000 ladepunkter over hele landet.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køge: det store byggeboom frem til 2032

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den nye Planlov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS