Der er gang i byggeriet af nye sommerhuse i Danmark i disse år, sammenlignet med byggeriet af almindelige helårsboliger, viser nye tal.

Der er ikke kun blevet solgt mange sommerhuse de senere år, der har også været stor byggeaktivitet i landets sommerhusområder. Siden 2014 er der nemlig blevet opført 10.000 nye sommerhuse eller 1.000 nye sommerhuse om året, viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har lavet beregninger på.

Den høje byggeaktivitet skal ses i lyset af mængden af helårsboliger, som er blevet opført i samme periode. Siden 2014 er der opført 37.919 parcelhuse, 33.537 rækkehuse og 9.668 etageboliger. Procentuelt er det ifølge mæglerkæden mange sommerhuse.

Lejeboliger: Udvikling og salg. Konferencen afholdes den 6. september 2023.

- Et sommerhus er som udgangspunkt ikke en basal fornødenhed, det kræver et betydeligt overskud eller en historisk fremsynet familie for at eje et sommerhus. Alligevel har der været en stor vækst i antallet af sommerhuse, og markedet for sommerhuse har samtidig også nået et nyt topniveau, især de sidste 3 år, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Væksten i sommerhuse er godt nyt for dem, som interesserer sig for tilstanden i dansk økonomi.

- Den store energi, der bliver bygget nye sommerhuse med, indikerer, at mange har økonomisk overskud. Samtidig sikrer byggeriet i sig selv øget aktivitet i byggeriet med salg af ydelser og produkter, som skæpper i statskassen via afgifter og skatter, siger Thomas Hovgaard.

Omdannelse af erhverv til bolig. Konferencen afholdes den 7. november 2023.

Han peger også på den investeringslyst, der har ramt sommerhusmarkedet.

- At investere sine penge i sommerhuse med henblik på udlejning har mange opdaget kan være en særdeles lukrativ businesscase. Efterspørgslen efter at leje sommerhuse er høj og drives ikke mindst af et sultent tysk feriepublikum, siger Thomas Hovgaard.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.