DEAS styrker nu afdelingen for Data, Analytics and AI med ansættelsen af den Nils Sommersel som ny Director for afdelingen.
- I en virksomhed som DEAS ser jeg store potentialer inden for dette område. Min ambition er at arbejde videre med DEAS som en datadrevet organisation, hvor vi udnytter potentialet i data til at træffe bedre beslutninger, optimere processer og identificere nye muligheder for vækst. Jeg ønsker at etablere DEAS som en pioner inden for data, analytics og AI i ejendomsbranchen, siger Nils Sommersel, Director, Data, Analytics and AI, DEAS.
Nils Sommersel kommer fra en stilling som Data & Analytics Manager i Georg Jensen, hvor han blandt andet har været med til drive store IT-projekter og ikke mindst at skabe nye automatiserede processer, som har erstattet manuelle og håndholdte løsninger i virksomheden.
Forinden har han i en årrække arbejdet med data, business insight og analytics i store virksomheder som bl.a. KMD og Dell og har erfaring fra det offentlige med dataarbejde i Tårnby Kommune.
Køge: De store projekter. Konferencen afholdes den 12. december 2023.
Oprustningen i Data, Analytics and AI er led i en større strategi om at integrere data og kunstig intelligens som en naturlig del af den daglige drift i DEAS.
- Vi kommer blandt andet til at bruge dataen til forudsigelser, dybere rapportering, benchmarking såvel med AI til at identificere skjulte mønstre og trends. Derudover automatisering af opgaver og skabe systemer, der hjælper med at træffe hurtige og præcise beslutninger. Her er Nils den helt rette til opgaven, siger Allan Christensen, Group Vice President, Data, Analytics and AI, DEAS.
Afdelingen Data, Analytics and AI blev udvidet i juni 2023, og har blandt andet til formål at implementere kunstig intelligens som en fastforankret del af arbejdsgangene på tværs i DEAS. Afdelingen består af 10 ansatte, som Nils Sommersel fremover skal lede i hverdagen.
Nogle af de første store opgaver for Nils Sommersel som director i afdelingen bliver på kort sigt at implementere konkrete projekter og initiativer, der demonstrerer værdien af data og analytics og på længere sigt at optimere datakvaliteten i DEAS, så den kan gøre en endnu større forskel for driften.