Aktuelle tal for liggetider vidner om et boligmarked i god form. Og det kan snart blive endnu bedre, vurderer landsdækkende mæglerkæde

For 10 år siden i marts 2014 blev et parcelhus i gennemsnit solgt på 308 dage, mens den aktuelle liggetid lige nu ligger på 180 dage. For ejerlejligheder og fritidshuse lå liggetiderne i 2014 på henholdsvis 185 og 443 dage mod 147 og 177 dage i 2023, viser beregninger af Finans Danmarks boligmarkedsstatistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har foretaget.

Ifølge Estate viser de aktuelle liggetider, at handelsaktiviteten på trods af de lunefulde økonomiske tider er høj.

Træbyggeri. Læs mere om konferencen her.

- Liggetider er en klar indikator for tilstanden på boligmarkedet. Lige nu har vi både relativt lave liggetider og et lavt boligudbud på knap 40.000 boliger, og de seneste meldinger ude fra vores hundrede forretninger rundt om i landet vidner da også om en blomstrende start på året, så der er grund til optimisme trods de usædvanlige tider, vi befinder os i, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Han forventer, at liggetiderne vil fortsætte med at falde de kommende måneder.

- I takt med at inflationen og renten begynder at falde igen, vil det med stor sandsynlighed også få liggetiderne til at falde. Især hvis udbuddet bliver ved med at ligge på det lave niveau, vi har vænnet os til de seneste måneder, siger Thomas Hovgaard.

Lejeboliger: Udvikling og salg. Læs hele programmet for konferencen her.

Man bør ikke bruge corana-perioden som referencepunkt, når man ser på udviklingen på boligmarkedet.

- I forhold til 2021 og 2022 er det rigtigt, at boligmarkedet har været gennem en rutschetur, men de 2 år bør man ikke holde den aktuelle situation op imod, da det var en hundredeårshændelse, der fandt sted. Kigger vi derimod tilbage over de sidste 10 år, er det aktuelle boligmarked faktisk varmt, siger Thomas Hovgaard.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.