Simon Grønhøj Hørbye Jensen er ny projektleder hos Dansk Boligbyg. Han skal de kommende 3 år arbejde på moderniseringen af en større boligforening, som både omfatter nybyggeri og renovering.

Saltumvej er et stort alment boligområde i Aalborg, som administreres af Alabu Bolig. Områdets 120 lejligheder rives ned og erstattes af punkthuse og rækkehuse med i alt 182 boliger.

Yderligere skal 19 gårdhuse renoveres. Entreprisen løses af Dansk Boligbyg i løbet af de kommende 3 år. Her kommer Simon Grønhøj Hørbye Jensen til at arbejde sammen med 4 kolleger.

Aalborgs massive udviklingsprojekter. Konferencen afholdes den 26. september 2024.

- Det er det største byggeprojekt, som jeg har været en del af, og jeg ser frem til at lære en masse. Der er et godt fagligt fællesskab hos Dansk Boligbyg. Jeg oplever, at mange kolleger har lyst til at dele deres erfaringer og hjælpe mig. Ikke kun kolleger fra min egen afdeling i Aalborg, men fra hele Dansk Boligbyg, siger Simon Grønhøj Hørbye Jensen.

Simon Grønhøj Hørbye Jensen er oprindeligt uddannet tømrer, men i 2014 valgte han at videreuddanne sig og blev uddannet bygningskonstruktør fra Professionshøjskolen UCN i 2017.

Han har siden været entrepriseleder hos HP Byg, bygge- og projektleder hos Eurodan-Huse og daglig leder hos Green House.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne